Fabrikker og skorstensrøg

Hvad er kulstofkredsløbet?

Kulstof findes overalt. Det findes i planter, dyr, mennesker, søer, have, klipper, kul og så videre. Vi kan slet ikke eksistere uden kulstof. Det findes også i atmosfæren, hvor vi kender det under navnet CO2.
Kulstof er konstant i proces, hvor det udveksles mellem kulstofkilder og kulstoflagre. Deraf kulstofkredsløbet. Kulstof udveksles primært i form af CO2. Kulstoflagre er lagre, der er i stand til at optage CO2, inden det udledes i atmosfæren. Derved reduceres selve koncentrationen i atmosfæren.
At mennesker er skyld i en alt for stor udledning af CO2, kan man ikke undgå at have hørt om. Vi er nødt til på verdensplan at begrænse vores udslip af CO2, hvis vi skal fortsætte med at eksistere i fremtiden også. 
Vi er derfor nødt til at forstå klimaforandringerne og dernæst handle på dem for at få kulstofkredsløbet tilbage i balance igen.

Kulstoffet på jorden

Kulstof forbliver på jorden, da jordens kredsløb er et lukket system. Jorden i sig selv, afgiver ikke synderligt mange stofmængder. Ligeledes tilføres der heller ikke mange. Dette resulterer i, at den mængde af stof, som findes på jorden, bliver nødt til at indgå i et konstant kredsløb. Dette sker gennem kemiske reaktioner, hvor stofferne kan ændre form, optage og udlede. Dette sker både hurtigt og langsomt, i en fin balance.


Kulstofkredsløbet på jorden kan inddeles i følgende punkter:
– Havene: består af uorganisk kulstof, som er opløst i vand
– Atmosfæren
– Sediment: består af sedimenteret fossilt kulstof i undergrunden. Primært olie, gas og kul
– Den terrestriske biosfære: består af alt levende og dødt materiale både på landjorden og i ferskvand. 

Menneskeskabt påvirkning

Klimaet debatteres og diskuteres blandt mange i disse år. Og med god grund. Vi er alle nødt til at overveje, hvad vi hver især selv kan gøre for at hjælpe klimaet og begrænse klimaforandringerne. Vi har nemlig selv skubbet til dem.
Når mennesker forstyrrer geokredsløbet ved for eksempel at brænde fossile brandstoffer af, frigives der kulstof til atmosfæren. Det sker hurtigere, end det ville under normale omstændigheder, det vil sige, hvis vi ikke havde blandet os.
På samme måde forstyrrer mennesker biokredsløbet, når vi for eksempel fælder flere træer, end der kan nå at vokse op igen. Det kan forekomme, når der fældes skove, hvor der på jorden efterfølgende drives landbrug. Træer kan nemlig binde kulstof og omdanne det til ilt, og men når træerne fældes, udskilles der i stedet kulstof til atmosfæren.

Drivhuseffekten

Når denne langtidslagrede mængde kulstof frigives hurtigt til atmosfæren, så kan jorden, planterne og havene ikke nå at optage det i den samme fart, som det frigives. Derved opstår der et overskud. De store mængder af overskydende kulstof forbliver derfor i atmosfæren. I stedet ligger overskuddet sig som et lag, der hæmmer udstrålingen af jordens varme ud i rummet. Det er den begrænsede udstråling af varme til rummet, som vi kalder for drivhuseffekten. Drivhuseffekten gør jordens overfladetemperatur varmere, end den ellers ville være. 
Derfor oplever vi, at jorden gradvist bliver varmere og varmere, da vi, som mennesker, konstant skubber til klimaforandringerne i et tempo, hvor klimaet selv har svært ved at følge med.
Kulstofkredsløb i balance
Det er selvfølgelig givet, at et stabilt kredsløb er ideelt. Bedst ville det være, hvis de forskellige kulstofpuljer får tilført den mængde kulstof, som de selv udleder efterfølgende. Det giver sig selv. Sådan ville det nogenlunde se ud, hvis ikke mennesker konstant påvirkede kredsløbet. Så ville der være mere stabilitet og balance i kredsløbet. 
Selvfølgelig vil klimaforandringer under alle omstændigheder forekomme, om mennesker blander sig eller ej. De har altid fundet sted, så længe jorden har eksisteret, men det er tempoet, som vi mennesker har skruet op for, således at vi laver rod i klimasystemet, der ikke længere kan følge med. Derfor skubber vi kredsløbet ud af dets balance. Ubalancen gør, at det primært er mennesker, som har skabt drivhuseffekten, og det er vi nødt til at handle på.

Hvordan skaber vi igen balance?

Men hvordan kan menneskerne nu rette op på ubalancen igen og hjælpe kulstofkredsløbet tilbage til en nogenlunde stabilitet igen? Det kan vi gøre ved masser af aktive tiltag. Små som store, alle tæller i det store regnskab. 
Træer er for eksempel gode til at binde kulstof, derfor vil det være oplagt at plante store områder med skov, gerne med forskellige træsorter for optimal udnyttelse. Men også de træer, som plantes i villahaver, tæller med.
Der er mange, der tænker i CO2reducering, og der kommer løbende nye og gode tiltag til, som man forholdsvis let kan følge, hvis man vil være med til at reducere udledningen.
Samtidig med at det er nødvendigt at reducere udledningen af CO2, så er det ligeledes også nødvendigt at finde tiltag, som kan binde og lagre den i forvejen store mængde af overskudskulstof for at mindske drivhuseffekten samt for igen at få kulstoffet tilbage ind i deres kredsløb.