Drivhuseffekten

Når der snakkes om klimaet, klimaforandringer og temperaturstigninger, så er der en række begreber, der altid flyver frem og tilbage. Vi har efterhånden vænnet os til at høre dem, så få af os tænker over, hvad de egentlig betyder. Men faktisk er det vigtigt at vide, hvad der er op og ned på det hele.

Få ting kan skabe så dårlig stemning og gøre folk så uenige som klimaforandringer. Det skyldes blandt andet, at rigtig mange udsagn og prognoser bygger på gisninger. Det gør de især, fordi vi aldrig har prøvet at stå i en lignende situation før. 

Diskussioner bør ske på et oplyst grundlag

Men få ting er så farlige som folk, der diskuterer og blander sig i en debat, som de ikke har nogen reel viden om. Det er disse mennesker, der tit afsporer en diskussion – og med fatale konsekvenser. For at du ikke kommer til at begå denne fejl, så bør du sætte dig ind i de mest basale ting, som vi ved om klimaforandringerne.

For at forstå klimaforandringerne er et af de absolutte nøgleord drivhuseffekten. Man kan sige, at drivhuseffekten er en af de få ting, som vi faktisk kan tage og måle på. Det er også selve det, der forårsager klimaforandringerne. Men hvad er drivhuseffekten egentlig?

Tænk på et drivhus

Forklaringen på drivhuseffekten handler i høj grad om fysik og biologi, og den kan være lidt svær at forstå for de mange mennesker, der ikke ved specielt meget om den slags. Den mere konkrete forklaring kommer vi til, men først en lille hjælp til dig, der synes, at det hele er lidt forvirrende.

Drivhuseffekten hedder, som den hedder, fordi den faktisk på mange måder er en storskalering af det, der foregår i de drivhuse, som vi har i haven. Du har helt sikkert oplevet, at drivhuse er gode til at absorbere solens stråler, men samtidig holder varmen inde. Det er samme ting, der sker ved drivhuseffekten.

Et naturligt fænomen

Der er mange, som tænker, at drivhuseffekten er en dårlig ting. Det tænker de, fordi den som oftest kun bliver nævnt i forbindelse med klimaforandringerne. Men som udgangspunkt er drivhuseffekten et helt naturligt fænomen, som er med til at gøre vores jordklode beboelig.

I bund og grund ligger de naturlige drivhusgasser i vores atmosfære og fungerer på samme måde som væggene i drivhuset. Når jordens overflade reflekterer varme tilbage mod verdensrummet, absorberer de en del af den og holder på den måde temperaturen oppe.

Varme til og fra jorden

Det er solen, som opvarmer vores jord. Når solen sender sine varmebølger ned, trænger langt den største del gennem atmosfæren og ned på jorden, hvor den varmer overfladen op. Men ikke al varme forbliver på og i jorden. Både skyerne og jordens overflade, primært isdækkede områder og vand, reflekterer nemlig varmen og sender den væk igen, op gennem atmosfæren.

Det er her, at drivhusgasserne absorberer en del af den reflekterede varme og sørger for, at vores atmosfære opretholder en høj gennemsnitstemperatur. Det samme sker med den absorberede varme, som jorden udsender i form af infrarød stråling – noget af den fanges af skyer og drivhusgasser og sendes tilbage til atmosfæren, imens noget slipper igennem og ud i rummet.

Det er vigtigt med varme

I sin rene form er drivhusgasserne derfor bare en del af en balance, som er essentiel for jorden. Samtidig med at vi ikke kan leve med for meget varme, så kan vi nemlig bestemt heller ikke leve uden. Problemet opstår derfor først, når balancen bliver forstyrret – i tilfældet med den globale opvarmning, når drivhusgasserne bliver forøgede.

Den menneskelige effekt på drivhusgasserne

Vi mennesker er med vores livsstil med til at styre, hvor mange drivhusgasser der udledes og sendes op i vores atmosfære. Og efterhånden som vi har opbygget en livsstil, der kræver et langt større forbrug og derfor udleder mere, har vi forøget mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Det gør vi for eksempel, når vi brænder benzin af, spiser masser af rødt kød, tager på flyrejser og andet lignende – her udleder vi den helt store kendis inden for global opvarmning, CO2. Men andre spillere har også en effekt, blandt andet gassen metan og generel partikelforurening. 

Kan det gøres om?

Der er stor forskel på, hvor blivende drivhusgasser er i vores atmosfære. Alle forsvinder på et tidspunkt, men det er forskelligt, hvornår dette tidspunkt kommer. For eksempel kan CO2forblive i atmosfæren i flere hundrede år, mens luftpartikler og metan forsvinder hurtigere.Det er umuligt at fjerne den forurening og de gasser, som allerede findes – eller også har vi ikke fundet en måde at gøre det på endnu. Men hurtig handling kan betyde, at konsekvenserne bliver betydeligt mindre. Det kan en reduktion af de mere hurtigt forgængelige syndere blandt andet medvirke til.