Klimaforandringer

Klimaet i forandring 

Det er et af de mest omdebatterede emne i både politik og kultur verden over. Klimaet. Og ikke mindst alle de problemer vi mennesker i vores levetid har skabt for det. Klimaforandringerne skal tages alvorligt, før det er for sent.

Hvornår startede den globale opvarmning? 

Det er blevet klart, at klimaet ligger under massivt tryk på grund af alle de ting, menneskets eksistens har skabt. Derfor kan man sige, at den globale opvarmning startede for cirka 180 år siden. Dette er blevet slået fast af et hold af forskere, der har været i stand til at aflæse klimaets forandringer over historien i forskellige ting fra naturen rundt omkring i verdenen. Dette har eksempelvis været iskerner fra boringer på Antarktis, træringe fra hundrede år gamle træer og koraller fra havets dyb. Igennem undersøgelserne af alle disse naturelementer har forskerne været i stand til at bevise, at siden omkring 1830’erne har disse naturelementer været udsat for en eller anden form for global opvarmning. 

Selvom dette forskerhold har påvist deres teori at være sand, er der stadig diskussioner, om hvorvidt teorien holder. Nogle andre klimaforskere mener nemlig, at den globale opvarmning skabt af mennesker ikke begyndte før i midten af 1800-tallet. 

Arktis som det største offer

Når man taler om global opvarmning og klimaforandringer, er det første og mest brugte symbol på ændringer Arktis. Det er det sted på hele jordkloden, der er mest påvirket af klimaforandringer. Det er nemlig lige netop her, at stigninger i temperaturerne går allerhurtigst. At temperaturændringerne er så ekstreme på Arktis har sat sine spor i klimaet verden over. 

I 2015 oplevede den amerikanske østkyst nemlig en rekordkold vinter. Det siges, at lige netop den januar og februar ikke havde været koldere i 140 år. Temperaturerne kom helt ned på over 10 minusgrader. Sammenlignet med den koldeste danske vinter, hvor vi kom ned på -7,2 grader er dette altså påfaldende koldt. 

Grunden til at Arktis’ forandringer ændrer de klimamæssige forhold over hele kloden er, at mønstrene i jetstrømmene på den nordlige halvkugle bliver ændret. Det betyder altså, at den vind der starter på Arktis og sendes ned over hele jordkloden er forandret til det koldere, og som resultat bliver der sendt kolde vindbælter ned over eksempelvis østkysten i USA, hvor konsekvenserne var mere end mærkbare. 

Havene stiger

En anden ting, der bliver talt meget om i klimadebatten, er havene. At de stiger. 

Man har sat en form for ”smertegrænse”, der angiver hvor meget varmere jorden i gennemsnit må blive grundet global opvarmning. Den ligger på 2 grader lige nu, og forskere mener, at en temperaturændring på ”blot” 2 grader vil medføre en havstigning på hele 4,6 meter i København. Det er altså helt ekstremt, og fordi København er omgivet af så meget vand, vil dette betyde, at over 250.000 hjem vil blive fuldstændigt oversvømmede. 

Udover det meget konkrete tal på oversvømmede hjem i København, vil danskere der lever langs kysterne landet over blive påvirket. Både beboelsesmæssigt og landsbrugsmæssigt. Det betyder altså, at hvis temperaturerne  fortsætter med at stige i det tempo, de har nu, vil en stor del af Danmark faktisk ende med at være oversvømmet af vand og med tiden blive til havbund. Det er mærkeligt at tænke på, at hvor der nu står huse, sommerhuse, lystbådehavne og ligger marker, vil der om en vis mængde tid bare være vand. Vand, som der kommer fra gletsjere på Arktis, som er smeltet ned i havet. 

Vejrforandringer 

Udover at havene vil smelte, vil man også opleve ændringer i vejret. Vi har allerede oplevet, hvordan temperaturudsvingene er blevet mere ekstreme. Dette ser vi i de meget kolde vintre, som eksempelvis den på USA’s østkyst i 2015 eller Danmark i marts måned 2018, hvor der pludselig faldt metervis af sne. Middeltemperaturen om sommeren er også steget, hvilket mange danskere oplevede sidste sommer i 2018, hvor vi på den ene sæson samlet set havde flere sommerdage, end hvad vi har haft i flere år. Udover forskellene på hvor varmt og koldt det er, vil det generelt også komme til at blæse og regne mere. Grunden til dette er, at havtemperaturen stiger. Når den stiger kommer der automatisk mere vanddamp, fordi vandet fordamper. Når det gør det, vil denne luft mættet med vanddamp stige til vejrs og på et tidspunkt vil det nå op til et lavtryk, der er skabt af dugpunktet. Når dette sker bliver al den damp, der er steget op af vandet i havene blive til regn, som vil falde ned over os igen. Dette sker jo i forvejen tit og ofte, men klimaforandringerne vil medføre, at havets temperaturer vil stige mere og mere, og derfor kan man forudse, at der med tiden vil falde mere regn. Det betyder også, at regnen, der falder, vil blive meget mere intens, end hvad vi før har oplevet. Det samme gælder for storme, der kun vil blive vildere og vildere.