Ordbog

Hvordan defineres begrebet klima?

I disse dage er ordet klima på alles læber, men ved du egentlig, hvad ordet betyder?

Klima referer til gennemsnitsvejret over en årrække. Begrebet er indført, fordi man har fundet ud af, at dette har forandret sig flere gange ved forskellige begivenheder i Jordens historie. 

Modsat vejret, så måles klimaet over en længere årrække på cirka 30 år og er derved ikke på samme måde et øjebliksbillede af ét særligt varmt eller koldt år. 

Menneskets levevilkår er meget afhængige af vores klima. Derfor er der lige nu mange forskere, der undersøger vores egen påvirkning af klimaet og konsekvenserne heraf. 

Permanente og midlertidige ændringer i klimasystemet

Jorden er et stort system, der hele tiden ændrer sig i forhold til de dele, der indgår i det. Heriblandt er klimaet en stor faktor. 

Jordens økosystem forsøger hele tiden at opnå en balance. Det vil sige, at det forsøger at være konstant, uden for mange udsvingninger i temperatur, nedbør, luftfugtighed og så videre. 

Hvis denne balance overskrides, vil der ske en reaktion, der påvirker hele økosystemet permanent. Eksempler på uoprettelige skader på Jordens økosystem kan være:

  • Meteorregn i dinosaurtiden – Her uddøde en så stor bestanddel af dinosaurer, at det muliggjorde pattedyrs fremtræden på Jorden. 
  • Kontinenternes bevægelser væk fra hinanden – Dette har skabt nye havstrømme og nye fordelinger i klimabælterne. 

Disse ændringer har altså alle haft en permanent indflydelse på Jordens økosystem. En ændring så som en mindre istid eller en varm periode er ikke en permanent ændring, hvis økosystemet finder den samme balance derefter igen. 

Hvordan har klimaet forandret sig i vores tid?

Fra år 1850 frem til i dag kan vi se, at temperaturen er steget med 0,8 grader. Det er en eksponentiel stigning, der først rigtig tager fat omkring år 1910 – året der markerer begyndelsen af industrialiseringen. I denne periode kan der både have været varme og kolde perioder eller årrækker – men en overordnet tabel kan give os en idé om klimaets ændringer i denne periode. 

Klimaet forandrer sig i forhold til følgende geografiske forhold

Når vi måler klimaet, måler vi først og fremmest ud fra forskellige forhold, så som temperatur, nedfald, vind, lufttryk, skydække, solindfald, luftfugtighed med mere. Disse måles over en længere periode på omtrent 30 år eller derover. Her har ét år med meget varme eller kulde altså ikke nødvendigvis noget at sige for det store billede. 

Men mange geografiske forhold kan påvirke vejret på et givent sted på Jorden:

  • Geografisk position på Jorden (bredde- og længdegrad), hvilket giver et indtryk af solindstråling
  • Geografisk position i forhold til bjerge, hav og land
  • Placering over havets overflade
  • Termisk cirkulation i oceaner og atmosfæren. 

Som du kan se herover, så er der mange grunde til, at klimaet har kunne ændre sig.

Generelt inddeler man Jordens økosystem i 3 emner, som indeholder de mekanismer, der kan påvirke klimaet: 

  • Landjorden
  • Oceanerne
  • Atmosfæren.

Sker der massive ændringer i disse, kan det have store konsekvenser for klodens klima og derved også for balancen i det store økosystem. Mennesket har lige nu et massivt ansvar for stabiliteten i disse emner, fordi vores indgriben i dem hver især er enorm. 

Landjorden

Landjordens overfalde eller Jordens skorpe er berriget med liv i form af dyrearter og planter, der alle har en stor betydning for Jordens økosystem. Har bruger Jorden især planternes evne til at lave CO2om til ilt gennem fotosyntese til at opretholde den kemiske balance. En stor fjernelse af Jordens træer og planter vil altså overskride Jordens naturlige kemiske balance. 

Ferskvands søer og åer har også en stor betydning for livet på landjorden. Det samme har de geografiske forskelle i bjerge, stepper, skove, is- og snedækkede områder. Ændres ét af disse forhold kan det have stor betydning for vores klima og i sidste ende hele Jordens økosystem. 

Oceanerne

Oceanerne er med til at regulere CO2-bestanddelen i atmosfæren, hvis der er for meget, for at skabe en kemisk balance. Optager oceanerne større mængder COkan dette have en stor effekt på pH-værdien i oceanerne og dermed for det liv, der finder sted i oceanerne. En anden vigtig faktor er havstrømmene. Hvis der ændres i disse, kan det have store konsekvenser for klimasystemet på Jorden. 

Is og hav-is har en stor effekt på klimasystemet, fordi disse har en stor evne til at kaste sollyset væk fra Jorden. De store mængder af is og hav-is, som man finder ved Jordens poler, er altså med til at holde sollyset og dermed også temperaturen konstant på Jorden. Blot en lille stigning i varmen kan få isen til at smelte, hvilket altså kun vil resultere i endnu mere varme. 

Atmosfæren

Atmosfæren er en tynd skal rundt om Jordens overflade. Den består af forskellige luftarter, der alle er med til at stabilisere atmosfærens temperatur. Denne fordeling har en meget stor indvirkning på Jorden. Er der for eksempel et for højt niveau af CO2, så vil Jordens oceaner påtage sig overskuddet af denne CO2, hvilket vil føre til et forskel i pH-værdien i oceanerne. 

Jordens forhold er yderst komplekse. 

En permanent ændring i klimasystemet – balancen på landjorden, i oceanerne eller i atmosfæren kan have en massiv betydning for Jordens økosystem og alt det liv, det indbefatter.

Ovenstående indlæg er lavet i tæt samarbejde med Nico Boisen Thomasson fra plankebord.dk.