
Budskabet i Climate Minds er, at beslutninger om fremtidens energiforsyning skal findes i et møde mellem facts og etik. Der skal med andre ord findes konsensus om, hvilke handlinger vi, som samfund, skal igangsætte. Det betyder blandt andet, at 'Climate Minds' er mere proces- end produktorienteret.
Målet er, at klassen, via det faglige arbejde med energi og klima og gennem dialog på klassen og med eksperterne, når frem til at kunne fremsætte en anbefaling til Danmarks politikere. Anbefalingen sendes til Experimentarium, som udvælger et antal anbefalinger. De udvalgte anbefalinger vil være udgangspunktet for den afsluttende konference, hvor de rigtige eksperter diskuterer og debatterer.
I anbefalingen skal det gerne fremgå, at eleverne ikke kun har arbejdet med deres egne holdninger eller udelukkende har interesseret sig for de tekniske detaljer i brændselsceller. Anbefalingen skal ideelt afspejle, at eleverne har arbejdet med at forstå forskellige positioner i debatten.
I tidligere forløb har der været en mangel på praktisk argumentation i elevernes anbefalinger, derfor har vi i år valgt at bygge anbefalingen op efter Toulmins argumentationsmodel. På de gennemførte lærerkurser blev Toulmins model gennemgået og gennemarbejdet ved retoriker Signe Hegelund.
På lærerkurset blev Toulmins model gennemgået i sin helhed, men det er ikke et krav at bruge modellen eksplicit i undervisningen. For nogen elever og deres lærere vil det være mere end nok, blot at kunne hente belæg for en påstand. For andre er hjemler, modargumenter og gendrivelser interessante, da de afspejler forskellige tilgange til problematikken. Eksempelvis etiske argumenter i forhold til økonomiske argumenter eller tekniske argumenter for forskellige energikilders relevans.
Anbefalingen er bygget op, så klassen som minimum skal fremføre deres hovedpåstand og hente belæg for denne påstand. Dernæst kan der eventuelt fremføres gendrivelse og modargument.
Lærervejledning til selve processen.
En vigtig del af forløbet er konferencen ude på skolen. Her har du funktionen som ordstyrer. For at hjælpe dig på vej, har vi her et par gode råd til ordstyreren.
Hvis du ikke deltog i kurset, vil vi anbefale, at du starter med at læse uddraget af Signe Hegelunds hæfte ’Akademisk argumentation’.
Toulmins argumentationsmodel i sin helhed og i en tilrettet model til gymnasieelever.
Når du har sat dig ind i Toulmins model, kan du øve dig med et par ’etuder’
Vi har desuden udviklet en hjemmelshjælpeliste som inspiration til at lokalisere, hvilke hjemmelstyper der er i spil.
Til hjælp i den faglige planlægning af undervisningen har vi lavet en inspirationsliste med mulige problemfelter.
Kontakt projektleder Maya Høffding på tlf. 3925 7323 eller
» Mail til Maya Høffding
»Lærervejledning 1.del - Climate Minds konceptet
»Lærervejledning 2.del - Toulmins argumentationsmodel
»Bilag - anbefaling, ordstyrer og problemformulering
»Bilag - Uddrag af akademisk argumentation
»Bilag - Etikafsnit: Bør vi handle på klimaforandringer
Læs mere om den afsluttende konference her