Experimentarium.dk
Klik for at komme til forsidenGå til Experimentariums website

Indfrysning af saltvand

Modificeret udgave fra vejledning af Camilla Skytte Vosegaard, Risskov Amtsgymnasium, i Viden om Vand.
Læs om indfrysning af saltvand (engelsk ”Brine rejection”).

forsøgsvejledning

Lav 100 mL 3% saltvandsopløsning. Lad eleverne selv finde ud af hvordan. Alternativt hentes vand fra nærmeste hav! Placer opløsningen i en fryser, indtil cirka halvdelen af opløsningen er frossen. Hæld den flydende fase over i en anden beholder. Mærk de 2 beholdere frossen hhv. ikke–frossen. Lad den frosne opløsning tø op.

Lad eleverne selv komme med forslag til påvisning af forskellen i saltkoncentration eller vælg en af nedenstående metoder.

  • nddamp 50 g af hver opløsning og vej det faste stof, der ligger tilbage i bunden af bægerglasset. Beregn masseprocenten.
  • Smag på de to opløsninger, den frosne først. Forskel?.
  • Afpipetter 200mL af hver opløsning og tilsæt en dråbe K2CrO4 (aq). Tilsæt dråbevis 0,05 M AgNO3(aq) fra en fyldt burette under omrøring, indtil der observeres en blivende rødfarvning. Noter volumen af tilsat AgNO3(aq).
  • Beregn koncentrationerne af salt i de to opløsninger.

Forsøget udføres i 24–brønde med et lille stykke papirclips som magnet. AgNO3(aq) tilføres fra 2 mL burette. Gentag forsøget flere gange og brug gennemsnittet til beregningerne.

Diskussion

Hvilken betydning har denne forskel i koncentration for vores klima?

Kilder: Naturvidenskab for alle, nfa.dk