En meget stor del af Jordens overflade er dækket af oceaner – ca. 71%. Og fordi vand, H2O, har nogle særlige egenskaber, betyder oceanerne enormt meget for klimaet. Vandmolekyler ”hænger sammen” ved hjælp af hydrogenbindinger. Det betyder, at molekylerne ikke bare kan bevæge sig frit rundt mellem hinanden. Temperaturen af en væske afhænger af, hvor hurtigt molekylerne bevæger sig. Før man kan hæve temperaturen i vand, må man altså bryde nogle af de hydrogenbindinger, der holder molekylerne så godt sammen. Det kræver energi at bryde disse bindinger, og hvis man tilfører energi til vand i form af varme, går en del af den altså til at bryde hydrogenbindinger. Den resterende energi går til at øge vandmolekylernes hastighed. Derfor kræver det ekstra meget energi at hæve temperaturen i vand. Denne egenskab kaldes en høj varmekapacitet.
Du kan lave et forsøg med at bestemme vands specifikke varmekapacitet her.
Meget af varmeenergien fra den globale opvarmning, der i øjeblikket foregår, oplagres altså i havene. Man kan betragte havene som en buffer, der har sørget for, at temperaturen ikke er steget mere, til trods for, at vi har brændt fossile brændsler af længe i 1800 tallet. Det kan vi være glade for nu, men det betyder også, at en eventuel afkøling kommer til at foregå meget langsomt. Du kan læse mere om oceanernes rolle i klimaforandringerne her.
Med dette lille forsøg kan du med egne øjne se, hvor effektiv vand er til at optage varme.
Materialer:
Fremgangsmåde:
Hvad sker der? Hvor tæt kan du holde ballonen på lyset? Prøv at flytte flammen fra vandet til luften i ballonen. Hvad sker der? Hvad siger det om lufts varmekapacitet?
Kilde:
Jeppe Kari, Experimentarium
Forfatter:
cand.scient Christina Bramow, Experimentarium
