Det er ikke for sjov, at miljøforkæmpere konstant prøver at få os alle til at bruge mere offentlig transport. I langt de fleste tilfælde er det nemlig bedre for klimaet, hvis vi tager toget, frem for at køre selv. Men der kan stadig gøres meget for, at togene bliver mere klimavenlige. Det arbejder man på verden over.
I Danmark er det DSBs IC3 tog, der dominerer togdriften. Selvom de kører på diesel, er de bedre for miljøet end biler. Det skyldes tre ting:
Metroen i København er et af de mere miljøvenlige tog. Den kører nemlig på el. Metroen får strømmen fra en skinne og kører dermed også uden direkte at udlede forurening til omgivelserne. Til gengæld forurener kraftværket, der leverer strømmen til toget. Men med elektriske tog, er der mulighed for at bruge strøm fra vedvarende energikilder, som f.eks. vindkraft. Det vil gøre transporten af mennesker og gods CO2-neutral, og vil være et stort skridt i retningen af et stabilt klima.
Metroen i København er lavet således, at enkle fysiske regler mindsker energiforbruget:
For at kunne hamle op med den praktiske, hurtige og svinende flytrafik arbejder mange europæiske lande på at forbedre tognettet til højhastighedstog. Tog forurener væsentligt mindre end fly, så hvis hurtige togforbindelser kan erstatte fly på de korte og mellemlange strækninger, vil det give en klimamæssig gevinst. Det er nemlig på de korte strækninger, at flyene sviner mest pr. passager. Højhastighedstog kan køre helt op til 574 km i timen. For at kunne komme op på den fart og holde den, skal der være langt mellem stationerne, for at det kan betale sig. Hvis man skulle bygge et højhastighedsnet i Danmark, ville det således kun komme til at forbinde de større byer.
I Europa er de franske statsbaner, SNTF, ved at etablere et højhastighedsnet. Allerede nu findes der 6 forskellige højhastighedsruter for tog i Europa. SNTF vil væve disse tognet sammen på tværs af landegrænserne, så man kan komme rundt i hele Europa med højhastighedstog. De franske statsbaner er klar med nye såkaldte TGV-tog (Train à Grande Vitesse, tog med høj hastighed), der har togenes rekord indenfor hastighed: 574km i timen. Der ikke kun fordele at hente for klimaet, men også for passagererne. Hvis man vælger at køre med TGV-tog, undgår man ventetid, check-in, og sikkerhedstjek. Desuden er der ikke kilobegrænsning på bagage i togene. Hverken DSB eller Deutsche Bahn har implementeret højhastighedstog i deres drift endnu.
Det norske Naturvernforbund har undersøgt fremtidige transportløsninger for at finde ud af, hvad der vil tage mest hensyn til miljøet og klimaet. Selvom der vil komme betydelige CO2 udslip, når skinnerne skal lægges, vil det på sigt stadig være bedre for klimaet at køre i højhastighedstog mellem eksempelvis København og Berlin, end at tage flyet.
I juni 2009 blev der på University of California i USA foretaget en undersøgelse af, hvilken transportform, der udleder mest CO2, når man betragter hele transportformens ”liv-cyklus”. Her medregnes faktorer som fartøjets totale antal passagerer, tilbagelagte kilometertal og medfølgende infrastruktur. Ifølge undersøgelsen ser regnskabet for togtrafikken ikke ud til at være meget bedre end for flytrafik. Det skyldes, at der skal lægges skinner før togtrafik kan etableres i et område, og at mange tog stadig kører på diesel eller strøm genereret ved afbrænding af fossile brændsler. Men med et godt vedligeholdt skinnenet og elektriske tog drevet af strøm fra vedvarende energi, har togtrafikken et stort potentiale for at blive CO2 neutral.
Der er endnu ikke højhastighedstog i Danmark, men andre steder i Europa er togene i fuld gang med at gøre flyene overflødige. I Frankrig har flyselskabet Air France for eksempel indstillet flyvningen fra Paris til både Lyon og Bruxelles. I Spanien har et nyt højhastighedstog mellem Barcelona og Madrid fået flytrafikken på samme rute til at falde med 30 % sammenlignet med sidste år. Det har dog fået flyselskaberne til at tænke i nye baner. Fremover vil vi nok se Air France, Lufthansa og andre flyselskabers logoer på højhastighedstog rundt i Europa. I Danmark er der på nuværende tidspunkt ingen planer om at indføre hurtigere tog. Til gengæld arbejder private firmaer med at gøre togtrafikken renere.
Dieseldrevne tog genererer partikelforurening. Derfor har det tyske teknikfirma ZF lavet et nyt system, hvor man bygger et specielt automatgear ind i toget. Hermed bliver toget i stand til at køre elektrisk på udvalgte strækninger. Det såkaldte hybridsystem gør, at man inden indkørslen til en station, kan slukke for dieselmotoren og i stedet bremse med en elektrisk generator, som lader en lithium-ion batteripakke op. Når toget så igen skal forlade stationen, accelererer det ved hjælp af batteriet, så man undgår at svine stationen til med helbredsskadelige partikler. Systemet vil både være sundere for os, der står på stationen og for miljøet, da det vil nedsætte brændstofforbruget i togene. ZFs automatgear er blevet præsenteret på en udstilling i Berlin og DSB skulle efter sigende være interesseret i det. Så måske vil stationerne i Danmark om nogle år være endnu renere.
Mange steder i verden bruger man også Maglev tog. Maglev er en forkortelse af ”magnetic levitation”, dvs. magnetisk løft, og det forklarer egentlig meget godt, hvordan toget virker. Et magnetisk felt mellem toget og skinnerne gør, at toget svæver over skinnerne og bevæger sig fremad. Da toget svæver, er der ingen gnidningsmodstand mod skinnerne, og det vil kun være vindmodstanden, der påvirker toget. Det er blandt andet derfor, at et Maglevtog kan køre op til 580 km i timen. Toget er derfor særligt velegnet til at dække lange distancer imellem eksempelvis storbyer.
På grund af problemer med teknikken og omkostningerne ved systemet, bliver det dog mange steder kun brugt på kortere distancer. Et problem med toget er nemlig, at det er meget kostbart at tage i brug. Man er nødt til at bygge nye skinner til det, da det ikke kan køre på det eksisterende jernbanenet. I USA har man netop startet planlægningen af en Maglevbane mellem Disneyland i Sydcalifornien og Las Vegas i Nevada. Magnetbanen bliver 400 km lang, og det er planen, at turen skal kunne gøres på kun 2 timer. Det svarer til, at togturen fra København til Ålborg kunne gøres på to timer i stedet for 4,5.
Det tyske selskab ZF, der producerer automatgear til tog: www.zf.com
Norske Naturvernforbundet
Den Københavnske Metros hjemmeside
De Danske Statsbaner, DSB
Danmarks Radios P1, Orientering d. 2. dec 2009, om de franske statsbaner, SNTF.
New Scientist: Artikel om, at tog i deres levetid kan udlede ligeså meget CO2 som fly.
Mai Jespersen, Nyhedsafdelingen, Experimentarium
cand.scient Christina Bramow, Experimentarium
Biobrændsel til transport
Energieffektivitet
»Klima i Gymnasiet - om Naturvidenskab
