Der er kommet hjul under danskerne. For lidt over 40 år siden var der 90 personbiler for hver 1000 danskere. Nu er der ca. 350 personbiler for hver 1000 danskere. Alt i alt ruller der ca. 2 millioner personbiler rundt på de danske veje. Tilsammen tilbagelægger de omkring 40 milliarder km – hvert år. I nogle biler er der kun én person – i andre er der flere. Det er selvfølgelig bedst at være flere i bilen, fordi man på den måde ”deles” om forureningen. Man regner med, at hver bilejer i Danmark i gennemsnit kører cirka 12.000 km hvert år.
Vi er altså afhængige af vores biler – både til at transportere os selv og vores forbrugsvarer, der transporteres rundt i Europa vhja. lastbiler. Desværre udleder vores forbrændingsmotorer CO2, og vores benzindrevne biler er dårlige til at udnytte energien i benzinen og dieselen. Kun 20-25% af energien går rent faktisk til kørsel – resten går tabt som varme.
Vi kan gøre vores biler mere klimavenlige ved at fylde tanken med biodiesel f.eks. produceret på alger. Teknologien er under udvikling, og afprøves både indenfor personbiler og flytrafik. I maj 2009 vandt Jan Magnusson andet heat af motorløbet Danish Touringcar Championship med en BMW, der var tanket med biobrændstof. Men biobrændstof er ikke den eneste løsning. En motor, der kører på el, er 3-4 gange så effektiv som en forbrændingsmotor – og netop fordi elektriciteten kan produceres ved vedvarende energikilder, som f.eks. vindkraft, er der mulighed for, at vores biler bliver helt CO2 neutrale.
Den første elbil blev opfundet i slutning af 1800-tallet. Faktisk har der kørt elbiler på vejene siden 1903 – de er bare aldrig slået helt igennem. For da de første benzin- og dieseldrevne biler kom til nogle år senere, blev de den mest almindelige biltype. Nu samler interessen sig dog igen om elbilen. CO2 debatten og de stigende oliepriser gør det interessant at udvikle rummelige og velkørende elbiler og et tilhørende praktisk set up med ladestandere og batteriskiftestationer, så elbilerne kan oplades både privat og offentligt.
Der er flere elbiler på markedet, bl.a. den norsk producerede Buddy og den, der i Danmark tidligere var kendt som ”Ellerten”, nu kaldet CityEl. Problemet for elbilister i dag er, at man ikke kan tanke el på tankstationerne, så det er ikke muligt at oplade elbilerne på vejene – og dermed svært at køre længere ture.
Project Better Place er et samarbejde mellem det californiske Better Place og DONG Energy. Samarbejdet handler bl.a. om at udvikle computerprogrammer, der skal styre opladningen af elbilers batterier og at få etableret en infrastruktur i Danmark, der gør det muligt at tanke el og skifte batterier på vejene.
Den nye elbil, som Project Better Place er i gang med at udvikle sammen med foreløbigt ét bilmærke, har et batteri, der rækker til at køre cirka 150 km. Man arbejder på at etablere ladestandere og batteriskiftestationer, så det bliver hurtigt og nemt at køre ind på en tank, tage batteriet ud af bilen og erstatte det med et fuldt opladet batteri. Project Better Place overvejer at lade bilejerne leje batterierne til bilen i stedet for at købe dem, fordi batterierne er dyre og nemt bliver slidt. Ved at lave en lejemodel, mindskes risikoen for bilejerne, og det bliver mere attraktivt for flere privatpersoner at købe elbiler.
Batterierne er i det hele taget elbilernes svage punkt. De er store, oplader for langsomt, og har for kort rækkevidde. I dag tager det omkring 8 timer at oplade et batteri af den størrelse, som der er brug for i en elbil. Men der forskes i, at producere bedre og lettere batterier. I USA er forskere ved Massachusetts Institute of Technology tæt på at have udviklet et batteri, der oplades 100 gange hurtigere end de batterier vi har udag. Det svarer til, at en bil kan oplades på 5 minutter.
Fakta om de nye elbiler:
I Danmark kommer 20 % af den producerede energi fra vindmøller. Vi er det land i verden, der har flest vindmøller i forhold til elforbruget. En af ulemperne ved el produceret på vindmøller, er dog at man ikke kan styre produktionen. Nogle gange blæser det meget selvom man ikke har brug for særligt meget el. Derfor eksporteres vindmøllestrømmen til meget lave priser og nogle gange næsten gratis. Det er uheldigt, fordi den lave elpris gør vindmøller til en dårlig forretning – og dermed kan det være svært at finde investorer til vindmøller. Miljømæssigt og økonomisk vil det derfor være et meget stort skridt i en positiv retning, hvis den overskydende strøm kan bruges til at oplade elbiler med. Elbiler giver altså mulighed for at udnytte overskydende el produceret på vindmøller. Og dette giver igen mulighed for at udnytte vindmølleenergi bedre, øge brugen af vedvarende energi og reducere CO2.
Den computerstyrede opladning, som Project Better Place arbejder på at udvikle, vil altså kunne gavne på flere fronter. Den skal nemlig gøre det muligt at igangsætte opladningen af batterierne, når det øvrige elforbrug i landet går på vågeblus om natten. Styringsenheden skal sørge for, at opladningen af bilen starter, når det er hensigtsmæssigt. Det vil sige, at selv om elbilen bliver sat i stikkontakten klokken 17, går den måske ikke i gang med at oplade før kl. 23, når elforbruget i Danmark går ned på et minimum. Teknologien vil – når den er færdigudviklet – kunne bruges til alle elbiler - og ikke bare Project Better Place’s kommende elbiler. Hvis bilisten har brug for sin elbil senere på aftenen, kan han/hun også vælge, at den skal lades op med det samme – og ikke vente på den billige, overskydende el fra vindmøllerne.
Indtil videre er det kun Renault, der er gået ind i samarbejdet om at skabe miljøvenlige elbiler med hurtigt udskiftelige batterier, men Project Better Place forventer, at flere bilfabrikanter kommer til senere, så forbrugerne får mulighed for at vælge mellem forskellige mærker og modeller.
En af de største udfordringer ved at anvende vedvarende energikilder er, at produktionen er afhængig af vejret, der som bekendt kan være temmelig uforudsigeligt. Hvis produktionen af vindenergi er for lille i forhold til forbruget, vil det være muligt at trække el fra elbilernes batterier, når de står til opladning. På den måde kan forsyningssikkerheden opretholdes. Her vil det igen være computerstyringen i elbilen, der registrerer et signal og lader el løbe fra bilen ud på elnettet. Man kan forestille sig en økonomisk fordel for de bilister, der indvilliger i en sådan aftale. Afladning af bilens batteri som reserve løser primært problemet med små variationer i produktionen. Vindhastigheden kan ændre sig fra sekund til sekund, og batterierne vil kunne udjævne disse variationer.
Selv hvis en elbil er tanket med strøm produceret på et kulfyret kraftværk, vil CO2-udledningen pr. bil stadig kun være halvt så stor som i en traditionel bil. Det skyldes, at eldrevne motorer er tre til fire gange mere effektive end forbrændingsmotorer. En elmotor er så effektiv, at en 2 MW vindmølle kan forsyne 3000 elbiler. Det svarer til, at man ville kunne forsyne samtlige danske personbiler med energi fra cirka 750 vindmøller.
Danskeren Henrik Fisker har med sit amerikansk placerede firma Fisker Automotive forenet design og klimabevidsthed. Han har designet en strømlignet sportsvogn, der kører på plug-in hybrid teknologi - dvs. en kombination af el og benzin. Den første model af den eksklusive elbil har Henrik Fisker døbt Karma.
Forbrændingen af benzin supplerer elmotoren, og producerer strøm til de længere ture, hvor batteriet kommer til kort. En interessant detalje er, at elbiler ikke larmer - det kan skabe problemer i trafikken, fordi fodgængere og cyklister ikke kan høre bilen. Derfor er Fisker Karma udstyret med højttalere, så den lyder som en konventionel sportsvogn. Du kan høre et kort indslag fra DRs P1 om lyddesign på elbiler her.
USAs Energiministerium har lånt Henrik Fisker næsten 3 miliarder kroner til at markedsføre bilerne. Den første, der får glæde af en Fisker Karma sportsvogn, er klimaforkæmperen Al Gore.
Fakta om Karma: Plug-in hybrid bil med solceller på taget
Kilder
Danmarks Radio, TV-Avisen 21-udgaven, fredag d. 6/11-2009
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Forfattere
Lotte Andersen, DONG Energy
Sju G. Thorup, DONG Energy
Katrine Laursen Heilmann, DONG Energy
Redaktion
cand.scient Christina Bramow, Experimentarium
Biobrændsel til transport
Energieffektivitet
»Klima i Gymnasiet - om Naturvidenskab
