Experimentarium.dk
Klik for at komme til forsidenGå til Experimentariums website

Prisen for energikilder

ClimateMinds - fossile brændstoffer
Foto: Colourbox

Hvorfor skifter vi ikke bare fra de forurenende fossile brændstoffer, til energikilder, der forurener langt mindre, såsom, vind-, vand-, bølge-, atom- eller solenergi ? Det skyldes, at de ikke-forurenende energikilder (atomkraft undtaget) er langt dyrere end fossile brændstoffer.

Stigende brændstofpriser

I starten og midten af 2008 så man kraftige stigninger på olieprisen – og det kan vise sig at blive en gevinst for klimaet (se også afsnittet om finanskrisen og klimaet).

Når olie- og kulpriserne stiger, bliver det nemlig dyrere at producere energi ved afbrænding af fossile brændstoffer. Derfor betyder stigende oliepriser, at der er større incitament til at skifte til andre energikilder. Det bliver pludseligt mere rentabelt for virksomheder og lande at producere alternativ energi, da prisen af denne energi i mindre grad afhænger af de ressourceproblemer, der er bundet til fossile brændstoffer. Dertil kommer det også, at verdens industrialiserede lande i høj grad ønsker at være uafhængige af de olieproducerende lande, og det øger også incitamentet til at skifte til alternative energikilder. Det bedste for klimaet er altså, hvis de energikilder, der forurener meget, bliver dyrere, og dem, som er miljøvenlige, bliver forholdsvist billigere at investere i.

Oliepris

Kulpris

Prisen for fossile brændsler som olie og kul steg kraftigt i 2008. Kilde: Energistyrelsen

En anden effekt af stigende oliepriser er, at transportsektoren og vi forbrugere skal betale mere for den diesel og benzin, vi bruger i vores motorkøretøjer. Hverken transportsektoren eller vi forbrugere er endnu blevet pålagt at sænke vores CO2-udslip. Derfor kan man sige, at klimaet nyder ekstra godt af, at vi bruger mindre brændstof i hverdagen, når priserne er høje. Stigende oliepriser får os kort og godt til både at kigge på andre energikilder, samt nedsætte vores daglige forbrug af brændstof.

 

Kilder
Energistyrelsen

Forfatter
stud.merc.pol. Kasper Ernest

Redaktion
cand.scient Christina Bramow, Experimentarium

Eksterne link

»DMI/klima - IPCC

»Videnskab.dk

»Klima i Gymnasiet
- om Samfundsvidenskab
- under fag - Erhvervsøkonomi