Verdens første nationale kvotehandelsmarked blev skudt i gang allerede i 2004 i Storbritannien, men i januar 2005 fulgte hele EU med i et samlet marked med navnet EU ETS (European Union Emission Trading Stock). EU ETS er verdens største kvotehandelsmarked og til dato det absolut mest vilfungerende. EU ETS kan sammenlignes med en børs, som tillader virksomhederne at handle CO2-kvoter med hinanden på de markedsvilkår, der gør sig gældende på alle andre børser. Her kan CO2-kvoter altså købes og sælges til dagspriser til højstbydende, fuldstændig ligesom aktier eller andre varer. Besøg evt EU's officielle side for ETS her.
EU ETS omfatter alle 27 medlemslande i EU og tæller mere end 10.000 virksomheder, hvoraf 401 er danske. Disse 401 virksomheder står for ca. halvdelen af Danmarks CO2-udledning, og omfatter både små lokale virksomheder, og store foretagender som Arla, Carlsberg og Novo Nordisk. Alle produktionsenhederne hører under de respektive medlemslandes nationale allokeringsplaner (NAP).
Fakta om CO2-kvoter
Priserne på EU ETS består for en stor dels vedkommende af CO2-kvoter, som endnu ikke er realiseret. Det vil sige at reduktionen af CO2 faktisk ikke har fundet sted endnu. Det skyldes, at der går noget tid, fra man beslutter at lave et projekt, til det rent faktisk gennemføres. Imidlertid ved man fra projektets start, hvor meget CO2-reduktion projektet vil medføre om året, og derfor kan man, allerede inden reduktionen finder sted, sælge de CO2-kvoter, man vil opnå ved projektet. Priserne på markedet er derfor sat efter, hvor mange reduktioner man forventer i fremtiden, og ikke kun efter de reduktioner der allerede har fundet sted.
Dette er af stor betydning da JI og CDM projekter afhænger af, at additivprincippet bliver overholdt. Vurderingen af, hvorvidt princippet bliver overholdt, afhænger i høj grad af, hvorvidt prisen af CO2-kvoter er kendt. Etableringen af EU ETS har vist, at priserne på kvotehandelsmarkederne faktisk er mere stabile end forventet, og at de derfor med større sikkerhed kan forudsiges, således at JI/CDM projekter kan vurderes mere præcist.
Da EU ETS er afhængig af, at politikerne har sat lovkrav til virksomhederne om reduktion af CO2, er det helt afgørende, hvorvidt der fortsat vil være lovkrav efter Kyoto-protokollens udløb i 2012. Da det er uvist om verdens lande sammen kan nå en samlet politisk enighed om en ny protokol, har EU landende valgt selv at sætte nye mål, og dermed lovkrav for EU’s virksomheder helt frem til 2020 og delvist også 2030. Således har man sikret at EU ETS ikke forsvinder efter 2012, når den internationale Kyoto-aftale udløber.
Priserne på de forskellige slags CO2-kvoter varierer. EUA-kvoter er de kvoter, der er til rådighed indenfor EU’s grænser. Disse kreditter er generelt dyrere end CER-kvoter, som man opnår ved CDM projekter.
Det skyldes, at kvoter, der opnås ved CDM projekter, er forbundet med større risiko. CDM projekter finder sted i udviklingslandende. Disse lande har ikke de samme systemer, som dem vi kender fra den industrialiserede verden. Således er korruption, bureaukrati, politisk ustabilitet og meget andet indvirkende faktorer, når CDM projekter skal udføres, og således øges risikoen for, at de aldrig gennemføres, hvilket medfører, at man som kunde på børsen er mindre villig til at betale en høj pris for dem. Man skal altså have ”prisrabat” for at påtage sig risikoen. Priserne på CO2-kvoter kan følges på Nord Pools hjemmeside her.
Kilder
King, S. D. & Walker, G.: "The Hot Topic". Bloomsbury Publishing Plc. 2008.
European Climate Exchange Market Update April 2008.
Energistyrelsen
National allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-2012 (NAPII)
Nord Pool
Forfatter
stud.merc.pol. Kasper Ernest
cand.scient Christina Bramow, Experimentarium
»DMI/klima - IPCC
»Klima i Gymnasiet
- om Samfundsvidenskab
- under fag - Erhvervsøkonomi
