EU ETS, EU’s kvotehandelsmarked, er ikke det eneste kvotemarked i verden, selvom EU er det eneste sted, hvor der er lavet lovmæssige reduktionsmål for virksomheder. I både Australien, Canada, Japan og USA er der betydelige kvotehandelsmarkeder. Nogle af dem foregår dog på en væsentligt anden baggrund. Her er det virksomheder, der frivilligt har bundet sig til at nedsætte deres CO2-udslip, der handler med kvoter. Baggrunden for frivilligt at binde sig til reduktionsmål er uddybet i afsnittet om virksomhedernes ”klimaforandring”.
Australien: I Australien har det siden 2003 været pålagt for energiproducenter i delstaten New South Wales at reducere CO2-udslip, og derfor har et kvotehandelsmarked også set dagens lys her. Der er altså lovkrav til enkelte virksomheder som i EU, dog fungerer markedet ikke helt som EU ETS.
Det mest centrale og bedst kendte frivillige kvotehandelsmarked er Chicago Climate Exchange. Her har mere end 350 forskellige amerikanske virksomheder, universiteter og organisationer, frivilligt bundet sig til CO2-reduktionskrav, mulighed for at handle med hinanden, samt at købe kvoter fra JI/CDM projekter. Børsen har eksisteret siden 2003 og er altså ældre end EU ETS. Børsen omfatter også projekter, der er udført i Brasilien og åbner altså ligeledes for en slags CDM mekanisme.
Når kvotehandelsmarkeder foregår på frivillig basis, betyder det altså, at efterspørgslen er på rent frivillig basis. Derfor betragtes sådanne markeder ikke som helt så stabile som EU ETS. Det skyldes, at virksomheder blot kan forlade markedet, da der ikke er nogen lovkrav til dem fra politisk side. Imidlertid har markederne i praksis vist sig at være ganske stabile.
Californien: I Californien har en række virksomheder også startet et kvotehandelsmarked. Det skyldes, at bl.a. Californien har ratificeret Kyoto-protokollen selvstændigt, uden om USA’s forbundsregering.
Japan: I Japan under ”Kei-danren” – Japans industriforening, er en frivillig aktionsplan for CO2-reduktion også udformet med dertil hørende kvotehandelsmuligheder.
Hverken Japan, Australien og Canada og de få amerikanske stater, der har ratificeret Kyoto-protokollen, har sat faste lovkrav til virksomhederne. De har altså håbet på, at den frivillige indsats var nok til at nå reduktionsmålene i Kyoto-protokollen. Men som beskrevet i faktaboksen verdens klima-indsats til og med 2004, er nævnte lande ikke i nærheden af at nå deres reduktionsmål. Frivilligheden skal altså suppleres af politiske beslutninger før indsatsen for alvor betyder noget.
Kilder
King, Sir David and Gabrielle Walker – The Hot Topic. Bloomsbury Publishing Plc. 2008.
Kamel, Sami – Guidebook to Financing CDM Projects. UNEP, CD4CDM and Eco-Securities. 2007. Side 18.
co2australia mekanisme, for at få priserne ned, på dette marked.
Forfatter
stud.merc.pol. Kasper Ernest
Redaktion
cand.scient Christina Bramow, Experimentarium
»DMI/klima - IPCC
»Klima i Gymnasiet
- om Samfundsvidenskab
- under fag - Erhvervsøkonomi
