Klimaet har stor betydning for vores økonomi. På vores breddegrader bruger vi generelt mange penge på opvarmning af vores huse, mens man i det sydlige USA og Asien bruger mange penge på afkøling af huse og kontorer. Men klimaet er ikke kun afgørende for, hvordan vi skal holde varmen eller kulden - klimaet er også afgørende for vores indtjening. Hvis klimaet ændrer sig, vil det få betydning for hvilke typer afgrøder vi kan dyrke og hvor ofte vi kan høste.



Der er røster i klimadebatten, som hævder, at det slet ikke kan betale sig at forsøge at stoppe klimaforandringerne, vi kan bruge pengene meget bedre på anden vis. Andre mener, at vi skal lade ske, hvad der sker, og betale regningen, når den tid kommer. Andre igen mener, at vi skal sætte alt ind på at reducere klimaforandringerne så meget som muligt.



Et aspekt af klimaøkonomien er handlen med kvoter, som bl.a. Rusland forudså ville blive en god forretning. I al sin enkelhed går kvotehandlen ud på, at et land kan sælge de CO2-kvoter, det ikke har brugt til et land, der har udledt for meget CO2.



Det sidste aspekt af klimaøkonomien er sammenhængen mellem de stigende priser på fossile brændstoffer og gevinsten for klimaet. Hidtil har den største hindring for den store udbredelse af de alternative energikilder været, at de ikke var konkurrencedygtige. Men nu hvor prisen for råolie har været meget høj, betyder det, at det begynder at kunne betale sig at ty til andre energikilder.