Ændret/reduceret biodiversitet som følge af klimaforandringer:
Biodiversitet er et begreb, som omfatter den store variation – eller mangfoldighed – som Jordens liv udgør. Altså et udtryk for hvor mange arter der egentlig findes her i verden.
Biodiversitet kan måles på flere niveauer. Biologiske systemer kan inddeles i nærmest klasseagtige ”kasser”, så en gruppe af organismer altså kan inddeles i familier, slægter, arter, individer, osv. Selvom en given slægt godt kan indeholde ganske få familier, kan familierne altså godt indeholde rigtig mange arter, og altså alligevel være meget divers. Omvendt kan en slægt med mange familier også risikere at indeholde ganske få arter.
På den måde kommer det meget an på, hvilket niveau man taler om, hvordan biodiversiteten tager sig ud, og det er derfor vigtigt at være helt enig om dette, når man skal kommunikere med andre omkring emnet. Normalt foregår diskussionen om biodiversitet på artsplan, så det kan man næsten altid gå udfra, hvis intet andet er oplyst. Men kigger vi tilbage i tiden, på diversiteten i andre geologiske perioder, kan det være nødvendigt at bruge de andre niveauer i ”klassesystemet” for at få et mere nuanceret billede af diversiteten i uddøde systemer. Simpelthen fordi vi ikke kan vide hvor mange arter der var på et givet tidspunkt, da de jo ikke er her mere.
Klassesystemet
Lækat (eksempel)
Rige: Animalia (dyr)
Række: Chordata (hvirveldyr)
Klasse: Mammalia (pattedyr)
Orden: Carnivora (rovdyr)
Familie: Mustelidae (mårfamilien)
Underfamilie: Mustelinae (ægte mårer)
Slægt: Mustela (væsler)
Art: M. erminea (Hermelin eller lækat)
Hvordan har Jordens biodiversitet ændret sig igennem tiden?
Jordens liv har gennem tiden undergået store forandringer, og biodiversiteten har i høj grad svinget op og ned – fra super diverse økosystemer til masseudryddelser, som har udslettet næsten alt, og tilbage igen. For evolutionen vil altid – selvom den starter fra et nulpunkt - bevæge sig frem mod økosystemer, hvor der findes arter der kan udfylde alle de forskellige føde-nicher som systemet måtte indeholde. Der vil altså hele tiden dannes nye arter, ligesom der også hele tiden er arter, der uddør.
Fem gange i Jordens historie er der forekommet masseuddøen, hvor mere end 50% af alle arter er forsvundet indenfor en relativt kort tidsperiode. Sidste gang var for 65 millioner år siden, da dinosaurerne, men også mange andre dyregrupper, uddøde. Siden da er diversiteten igen steget, men desværre er den nu, så småt, begyndt at falde lidt igen. Nogle mener, at dette fald skyldes menneskeskabte klimaforandringer, og anden menneskerelateret aktivitet, som har en dårlig indflydelse på naturen og dens arter. Nedgangen er dog på ingen måde ligeså markant, som den har været under de store masseudryddelser. Spørgsmålet er om den bliver det?
Fødenicher
Er en betegnelse for en bestemt måde at søge føde på:
- et rovdyr - fødenichen består af alle de byttedyr, der befinder sig indenfor fødesøgningsområdet.
- en filtrerende musling - fødenichen består af de partikler i vandet, der kan opfanges, filtreres og spises af muslingen.
Et økosystem er et system bestående af alle eller mange fødenicher, der allesammen overlapper og påvirker hinanden. Jo flere nicher, jo mere kompliceret (komplekst) økosystem.
Udfyldning af fødenicher er en naturlig del af evolutionsprocessen: Dyrene vil altså automatisk forsøge at udnytte alle muligheder i deres omgivelser.
Eksempler på Jordens biodiversitet:
- 173 arter af lav er fundet på et enkelt træ i Papua Ny Guinea
- 814 arter af træer er blevet fundet på 50 ha jord i Malaysia
- 1300 sommerfuglearter er blevet fundet på en <4000 ha i Brasilien
- 55-135 dyrearter er fundet på en enkelt 30*30 cm kerne fra oceanbunds-sediment ved 2100 meters dybde.
Biodiversitet de sidste par hundrede år
Det er utrolig svært, at estimere helt præcis hvor mange arter der findes – selv i dag. Mange arter er nemlig mikroskopisk små, eller lever utilgængelige steder, som fx dybt inde i regnskove, i dybhavet eller i andre dyrs kroppe.
Den hidtidige estimation fortæller os at der i øjeblikket findes omkring 13,5 millioner arter på verdensplan. Selvom forskellige forskere foreslår så lidt som 3,5 eller så højt som 111,5 millioner arter. Men ligegyldig hvor mange arter der er, så har de det i hvert fald sværere, end de har haft i lang tid, fordi en masse af deres levesteder udryddes, eller ændres pga. klimaet, så de pludselig kan få svært ved at overleve. Fx er mange områder blevet meget tørrere, end de var for bare 100 år siden. Siden vi ikke kan måle præcist hverken, hvor mange arter der er, eller hvor mange der forsvinder, kan det være svært at gennemskue hvor nervøse vi egentlig skal være.
Siden år 1600 er der, groft set, forsvundet omkring 1000 arter. Halvdelen af alle disse er forsvundet indenfor de seneste 100 år, og det giver jo et ret godt billede, af at noget i hvert fald er helt galt og går i den forkerte retning.
På den anden side er 1000 arter jo ingenting i forhold til de mange millioner arter, der jo rent faktisk findes her på Jorden, og da slet ikke i nærheden af 50% af alle arter. Vi er derfor ikke på nogen måde i nærheden af en masseuddøen i stil med dem, der har været tidligere i jordens historie. Til gengæld kan det jo være, at situationen forværres, hvis klimaændringerne fortsætter i så høj en grad at mange steder vil tørre ud, oversvømmes, eller ødelægges af jordskred og erosion så naturen kun kan understøtte færre arter.
Kilder og Forfatter:
Stud.scient. Eliza Jarl Estrup, Experimentarium
»menneskeskabte klimaforandringer
»Klimavenlig teknologi: for- og bagsider
»Bør vi handle på klimaforandringerne?
»Forpligtelser over for naturen
»Aktuel Naturvidenskab
