– et eksempel på en alternativ national energi-strategi:
Bhutan er et lille isoleret kongedømme højt oppe i Himalayabjergene, som har udvist alternative strategier på en lang række områder, i forsøget på at være bæredygtige, uafhængige og moralsk korrekte, i tråd med deres buddhistiske tro.
Blandt andet prioriterer landets konge det vigtigere at ligge højt på indexet over national lykke (et index han i øvrigt selv har opfundet), end at ligge højt på det internationale BNP-index (BNP = Brutto National Produkt).
Derudover har landet også en alternativ strategi for energiproduktion og -forbrug, som de stiler imod at gøre 100% bæredygtig, vha. hydroelektricitet fra deres mange bjergfloder. Denne kraft produceres vha. anlæg med dæmninger tilsluttet strømgeneratorer og er altså ikke i sig selv energiforbrugende eller forurenende.
Bhutans sikre og let tilgængelige vandressourcer har stort potentiale i forhold til hele den omkringliggende region af energi-hungrende lande, selvom det kan være svært at komme til politisk enighed om, hvordan dette skal foregå – landene imellem.
BNP
Eller Bruttonationalproduktet er summen af et lands forbrug og investeringer, plus nettoeksport (=eksport minus import). Denne værdi kan ses som et udtryk for landets økonomi og udregnes gerne pr. indbygger. Ved at sammenligne BNP for de forskellige lande, kan der opstilles et index, som siger noget om indbyggernes relative velstand i forhold til hinanden.
De hydroelektriske projekter:
Det første samarbejdsprojekt mellem Bhutan og Indien: Tala-hydro-projektet, fra 1996, er opkaldt efter landsbyen, Tala, i det sydlige Bhutan, hvor det store anlæg er placeret. Det består bl.a. af en 91 m. lang dæmning, en 22,25 km lang tunnel, og et undervands-bygnings-komplex med 6 stk. 170 MW generatorer. Aftalen går ud på, at Indien betaler omkostningerne for projektet, mens Bhutan bistår med den hydroelektriske kraft, der kommer ud af foretagendet.
Det andet projekt, Kurichu-hydro-projektet fulgte hurtigt efter og er placeret i Gyepshing, Mongar i det østlige Bhutan; mens det tredje: Sunkosh-projektet: Det største af de tre, ligesom det første, er placeret i det sydlige Bhutan.
Efterfølgende er Bangladesh også blevet inkluderet i aftalen, og en ny samarbejds-aftale er blevet indgået mellem Norge og Bhutan: Det Mangdue Chu hydrolelektriske projekt, som er beliggende i det centrale Bhutan.
Energi-forbruget:
I år 2000 udgjorde hydroelektricitet 55% af Bhutans kommercielle energi-forbrug, og 99% af deres samlede elektricitetsforbrug (petroleum udgjorde 24%, og kul 21% af det kommercielle forbrug). 80% af den producerede hydro-elektricitet bliver desuden eksporteret til Indien, hvilket gør den til Bhutans absolut vigtigste indtægtskilde.
Vandkraft er som sagt en bæredygtig energikilde, og den stemmer altså overens med landets generelle holdning til produktion og forbrug.
Kilder og Forfatter
stud.scient. Eliza Jarl Estrup, Experimentarium
