Vanddamp er en drivhusgas. Det er den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren. Den udgør 2/3 af den samlede mængde drivhusgasser. Koncentrationen af vanddamp i atmosfæren afgøres først og fremmest af jordens overfladetemperatur. Jo højere temperatur, jo højere fordampning – hvilket giver mere vanddamp i luften. Mennesket har ikke nogen direkte indvirkning på luftens indhold af vanddamp, men vi påvirker mængden af vanddamp indirekte ved at lede andre drivhusgasser ud i atmosfæren. Hvis vi øger drivhuseffekten og dermed forårsager en opvarmning af jorden, vil det betyde mere vanddamp i atmosfæren og dermed yderligere forøgelse af drivhuseffekten.
Vanddamp i atmosfæren giver anledning til dannelse af skyer. Lavtliggende skyer reflekterer solens stråler ud af atmosfæren. En øget mængde lavtliggende skyer har en kølende effekt på atmosfæren og dæmper derved drivhuseffekten.
Højtliggende tynde skyer har den modsatte effekt: de reflekterer jordens varmestråler, men tillader solens stråler at trænge ind i atmosfæren. De har altså en opvarmende virkning på atmosfæren, og derved en positiv effekt på drivhuseffekten. Læs mere om skyernes indvirkning på klimasystemet her.
I atmosfæren findes forskellige luftbårne partikler. Partiklerne kommer fra forurening: fra bilernes udstødning, skibe, fly og industri, fra havene i form af salt, fra støvstorme: jord og sand der blæses op i luften, og vulkaner mm. Den stigende mængde trafik og industri danner flere og flere partikler i atmosfæren. Det medfører, at der dannes flere skyer.
Skyer består af vanddamp, der er samlet til små vanddråber. Vanddamp samler sig hurtigt til vanddråber rundt om en partikel. Når der både er flere partikler og mere vanddamp til stede, dannes der flere skyer.
Skyernes effekt på klimasystemet
I troposfæren har skyerne en kølende virkning på klimasystemet, fordi flere skyer reflekterer solens stråler mere effektivt. Partikler i stratosfæren (over 10 km højde), fra bl.a. fly, fører derimod til øget skydannelse i de højere luftlag, som bidrager til opvarmningen af atmosfæren.
Vandmolekylerne i atmosfæren reflekterer varmestråling fra jorden, og reflekterer den i alle retninger.
Kilder
DMI, aug. 2008
Videnskab.dk: En fjerdedel af den globale opvarmning
kan skyldes vanddamp i stratosfæren, aug. 2008, af Sybille Hildebrandt.
Forfatter
Civilingenør Stine Krog-Pedersen, Experimentarium
Cand. scient. Maya Høffding Nissen, Experimentarium
»Drivhuseffekten
»klimaforandringer
»Etik og Klimaforandringer
»Videnskab.dk:
»Det kosmiske fingeraftryk
»En fjerdedel af den globale opvarmning kan skyldes vanddamp i stratosfæren
»Klima i Gymnasiet - om Naturvidenskab
