Metan (CH4) er hovedsageligt menneskeskabt. Over halvdelen af atmosfærens metan kommer fra menneskeskabt3 aktiviteter. Metan har bidraget med ca. 20 % af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.
Metan optræder naturligt i atmosfæren i meget små koncentrationer. Det meste stammer fra nedbrydning af organisk materiale fra både naturlige og menneskeskabte kilder.
Naturlig metan dannes ved omdannelse af organisk materiale i sumpe og haver, samt i maverne på drøvtyggere og fra insekter. Det dannes hovedsageligt af bakterier, som omdanner organisk materiale i iltfattige miljøer.
I den nedfrosne tundra i Canada og Sibirien er der fundet meget store mængder metan. Hvis tundraen bliver varmere, vil det starte en omdannelses proces, som vil forårsage frigivelse af en stor mængde metan.
Tilsvarende er der mange steder fundet meget store mængder metan på havbunden i både Arktis og under varmere himmelstrøg, som såkaldte metanhydrater – en slags metan-holdig is. Denne metan vil muligvis frigøres, hvis temperaturen på havbunden stiger, og dermed bidrage til en yderligere opvarmning af jorden.
Størstedelen af atmosfærens metan kommer som sagt fra menneskeskabte aktiviteter. Disse udslip kommer primært fra landbruget. Metan frigives fra tarmen på køer og andre drøvtyggende husdyr, men også ved håndtering af gødningen fra dyrene: ajle, møg og gylle, som spredes ud på markerne. Metan dannes i dyrenes mave- og tarmsystem p.g.a. gæring af plantemateriale.
Desuden er der metan-udslip fra lossepladser og rismarker, eftersom mikroorganismer danner metan ved nedbrydning af organiske materialer, når der ikke er ilt nok tilstede.
Andre menneskeskabte metan-udledninger skyldes minedrift og afbrænding af fossile brændstoffer i kraftværker eller gasmotorer. Fx indeholder naturgas hovedsageligt metan. Metan slipper ud, hvis den ikke forbrændes fuldstændigt i motorer og gasfyr, eller hvis der er utætheder i naturgasledninger. Der frigives desuden metan fra kulminer og kullagre.
Metan virker kraftigere på atmosfærens drivhuseffekt end kuldioxid. Indholdet af metan i atmosfæren er steget med 150% siden industrialiseringen, men er dog faldet nu. Metans andel af drivhuseffekten vurderes til 15 %, hvilket betyder en strålingspåvirkning på omkring 0,5 W/m2. Eftersom metan nedbrydes forholdsvis hurtigt ved kemiske processer – nedbrydningstiden er på ca. 12 år – vil virkningen af en nedsættelse af metan-udslippene hurtigt være mærkbar.
Kilder
DMI, aug. 2008
Energistyrelsen/drivhusgasser-metan
Forfatter
Civilingeniør Stine Krog-Pedersen, Experimentarium
Cand. scient. Maya Høffding Nissen, Experimentarium
»Drivhuseffekten
»klimaforandringer
»Etik og Klimaforandringer
»Klima i Gymnasiet - om Naturvidenskab
