Halocarbener er kulstofforbindelser, som indeholder fluor, klor, brom eller jod. Forbindelserne udmærker sig ved ikke at være giftige for mennesker, og ved at have mange tekniske anvendelsesmuligheder.
Ingen halocarbener er naturlige drivhusgasser. De er alle menneskeskabte, så halocarben-koncentrationen var derfor 0 ppm før industrialiseringen.
Mest kendt er nok brugen af halocarbenerne freon og CFC som kølemiddel i køleskabe, frysere og airconditionanlæg.
For at beskytte ozonlaget (se afsnit om ozon) er der i Montreal-protokollen indgået internationale aftaler om at udfase brugen af CFC-gasser. Imidlertid vokser koncentrationen af de gasser, man bruger som erstatning – HCFC'er og HFC'er, samt andre halocarbener som fx PFC’er og SF6, der ligeledes er meget kraftige drivhusgasser.
Halocarbenernes effekt som drivhusgasser varierer meget. Men generelt forøger de meget kraftige halocarbener drivhuseffekten flere tusinde gange mere per molekyle end kuldioxid. Det vurderes, at halocarbener har ansvaret for 25 % af drivhuseffekten. De indfanger varmstrålingen fra jorden op til 22.000 gange mere effektivt end CO2. Levetiden i atmosfæren er også stærkt varierende fra 50 til 50.000 år. Så selvom koncentrationen af halocarbener i atmosfæren er meget lille, påvirker de i høj grad drivhuseffekten, fordi halocarbeners lange levetid og høje varmestrålingsabsorption gør dem til meget ’effektive’ drivhusgasser.
Kilder
DMI, aug. 2008
Energistyrelsen/drivhusgasser-halobarbener
Forfatter
Civilingenør Stine Krog-Pedersen, Experimentarium
Cand. scient. Maya Høffding Nissen, Experimentarium
»Drivhuseffekten
»klimaforandringer
»Etik og Klimaforandringer
»Energistyrelsen - halobarbener
»Klima i Gymnasiet - om Naturvidenskab
