Luften, som omgiver os, indeholder mange forskellige gasser og partikler. Nogle er en naturlig del af Jordens atmosfære, mens andre kommer fra menneskeskabt forurening.
Siden industrialiseringens begyndelse er forurening med drivhusgassen CO2 steget med 35 % og metanmængden er næsten fordoblet. Men det er ikke kun drivhusgasser, der forurener atmosfæren. Luftbårne partikler, også kaldet areosoler, udgør faktisk også et stort problem for Jordens klimasystem.
Sammenlignet med andre lande har Danmark en relativ lav luftforurening. Det kan vi takke vores ofte blæsende klima for. Forureningen blæser simpelthen væk. Men det gør jo ikke problemet mindre set med globale øjne.
Udledningen af drivhusgasser sker konstant via vores daglige adfærd. På skolen bruges elektricitet til lys og computere, og det udleder CO2. Derhjemme bruges der også el til tv, anlæg, lys, ovn osv. Og når du handler mad, sodavand eller slik, er der udledt drivhusgasser under produktionen, til transport, til opbevaring og ikke mindst til at bortskaffe resterne og indpakningen, når du er færdig. Stort set alt, hvad vi foretager os, udleder større eller mindre mængde af drivhusgasser. Specielt vores forbrug af elektricitet udleder CO2, fordi størstedelen af vores energi stammer fra afbrænding af fossile brændsler.
Beregninger af drivhusgasudledningen i Danmark er udformet ud fra IPCC's guidelines. Det er inddelt i 6 overordnede sektorer: transport, industri, opløsningsmidler mm., landbrug, affald, energi (ekskl. transport).
De drivhusgasser der holdes øje med er:
CO2 , CH4 , N2O, HFCs, PFCs, SF6
DMU har i deres emmisionsopgørelse fra 2006 beregnet udledningen af drivhusgasser i perioden 1990-2005, fordelt på ovenstående 6 områder. Fordelingen ser ud som følger:
Alle værdierne er CO2-ækvivalenter (ækvivalent: lige som; drivhusgassens virkning omregnet til CO2), og tallene tager ikke højde for handel med energi over landegrænser.
Ifølge IPCC’s fjerde statusrapport skal koncentration af drivhusgasser i atmosfæren stabiliseres på cirka 430 ppmv CO2 ækvivalent (drivhusgassens virkning omregnet til CO2), hvis den globale temperatur skal holdes under 2 grader.
Der er ikke sat tal på, hvor meget udledningerne skal skæres ned for at holde koncentrationen under de 430 ppmv. Det laveste udledningsscenarium, man regner med, er en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser på mellem 445 og 490 ppmv CO2, hvilket betyder at der samlet set ikke må udledes mere end 800-1500 gigaton(Gt) CO2 i perioden år 2000 til 2100. Allerhelst mindre hvis vi vil sikre, at den nuværende temperatur stabiliseres.
Det er en udfordring, specielt når man tager højde for at befolkningstilvæksten formodes at stige, hvilket betyder at drivhusgasudledningen fra bla. energiproduktion og transport vil stige markant, hvis vi ikke ændrer teknologien.
FNs klimapanel (IPCC) har opsat 4 scenarier for, hvordan fremtiden kan udvikle sig, alt afhængig af hvilke valg vi tager nu.
A1 scenariet er et fremtidsbillede med høj økonomisk vækst, lav befolkningsvækst og hurtig introduktion af effektive teknologier, som medfører, at der kun sker en moderat stigning i drivhusgasudslip.
Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2099: 2,6 grader
A2 scenariet er baseret på en lav økonomisk vækst, langsommere teknologisk udvikling og fortsat høj befolkningstilvækst. Det medfører stigning i drivhusgasser.
Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2099: 3,4 grader
B1 scenariet indebærer en høj økonomisk vækst, hvor fremtidens forbrug bliver mindre ressourceintensivt, og der introduceres meget miljøvenlige teknologier. Hermed vil der kun være en relativt lille miljøbelastning.
Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2099: 1,8 grad
B2 scenariet forudsætter moderat vækst i befolkningen og økonomien, mens miljøteknologier udvikles i et langsommere tempo end B1. Derfor vil udslippet af drivhusgasser være mindre end i A1 og A2 men større end B1.
Forventet gennemsnitlig global temperaturændring i 2099: 2,4 grad
B1 scenariet er klart det mest optimistiske. Men det medfører alligevel en temperaturstigning på knap 2 grader. Det er en større stigning end den stigning, der var i det 20. århundrede. Derfor vil vi højst sandsynligt se ændringer i klimaet uanset hvad. Hvor store de er, og hvor hurtigt de kommer afhænger af, om vi fortsætter som hidtil, eller om vi gør en indsats for at nedbringe især CO2 forureningen.
FNs Klimapanel vurderer, at Jordens gennemsnitstemperatur vil stige mellem 2 og 4 grader i dette århundrede. Det varmere klima vil smelte ismasserne på kloden, og havniveauet vil stige 0,2 til 0,6 meter de næste 100 år. I Danmark betyder det, at kystlinjen i år 2100 gennemsnitligt vil ligge 14 meter længere inde i landet.
Nedbørsmængden vil også stige. Men det vil ske ulige. Tørre områder bliver endnu mere tørre, og fugtige områder vil blive vådere. I Danmark vil vi derfor opleve 20-40 % mere regn og slud om vinteren. Sandsynligheden for, at vi får sne, vil til gengæld falde med op til 90 %.
Vi vil få flere ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger og tørkeperioder om sommeren, mens stormene vil blive kraftigere med mere nedbør og stærkere vinde.
Det vil også få betydning for, hvilke afgrøder landmænd rundt i verden kan dyrke. Her i landet vil klimaændringerne give højere landbrugsproduktion, men med nye afgrøder som majs og solsikker.
Kilder:
Geologi - Nyt fra GEUS: Kan vulkanudbrud påvirke jordens klima?http://ing.dk/artikel/91370-kinesiske-kraftvaerker-soder-indlandsisen
1tonmindre.dk
DMI: Fremtidens Klima, 2008
DMU: Emmisions opgørelse 2006: Home of Inventory
Forfatter
Mette Løgeskov Lund, Nyhedsafdelingen, Experimentarium
Cand. Scient. Maya Høffding Nissen, Experimentarium
»Bør vi handle på klimaforandringerne?
