Hvad kan etik bidrage med i forhold til klimaforandringsproblematikken? Er etik ikke bare en tilfældig mavefornemmelse eller en individuel følelse, der egentlig ikke kan bidrage med noget i videnskabelig forskning?
Nej langt fra!
Etik kan overordnet opdeles i to: For det første kan man i forskningsmæssige sammenhænge arbejde med deskriptiv etik, hvor undersøgeren arbejder med at beskrive og forklare, hvilken holdning forskellige mennesker har til problemstillinger i samfundet, og hvordan de handler herudfra. Denne disciplin bliver ofte anvendt inden for antropologi og sociologi.
For det andet kan man arbejde med normativ etik, hvor undersøgelsen går på kritisk at vurdere forskellige menneskelige holdninger og handlinger. Den normative etik er hovedsageligt en filosofisk disciplin, der i samspil med andre relevante fagområder, har undersøgelser af, hvordan man bør handle, i centrum. Det er denne form, som er interessant i forbindelse med at undersøge, hvordan man bør handle i forhold til de globale klimaforandringer.
Det vigtigste værktøj inden for etik er argumenter. De gode argumenter er dermed altafgørende for at vurdere og afgøre holdbarheden af rationalerne bag handlinger og holdninger. Det handler altså her om via argumentation at finde frem til hvilke handlinger, der er rigtige og hvilke, der er forkerte.
Men betyder det så, at bestemte handlinger inden for normativ etik altid er enten rigtige eller forkerte? Og at etik dermed er en form for orakel, hvor man altid kan finde frem til den rigtige handling på en bestemt problemstilling?
Nej, så firkantet kan man ikke stille det op. Inden for etik er der tre grundlæggende teorier, som er afgørende for, hvordan man vil vurdere en given problemstilling og dermed for hvilke argumenter, der anses for at være de bedste:
Man kan eksempelvis have som grundlæggende etisk udgangspunkt, at det er en handlings konsekvenser, der er vigtigst og at den bedst mulige handling, dermed er den, der bibringer de bedste konsekvenser eller mest mulige velfærd til flest mennesker (konsekventialisme/utilitarisme). Derudover kan man have som udgangspunkt, at processen er vigtigst, og at nogle handlinger altid er forkerte, selvom den pågældende handling ville føre til den bedste konsekvens. Dermed er der en række regler, som man skal overholde, fx at man ikke må lyve, slå ihjel osv., og hvis disse overholdes, så handler man etisk korrekt (pligtetik). Til sidst kan man også have som udgangspunkt, at den person, der udfører en handling, skal have den rigtige indstilling eller den rette intention, og at personens karaktertræk dermed er afgørende for, om personen handler etisk korrekt (Dydsetik).
Det er dog ikke så vigtig at forstå disse tre forskellige etiske udgangspunkter til bunds for at kunne indgå i en diskussion af etiske problemstillinger – det er blot vigtigt at slå fast, at man kan komme frem til forskellige konklusioner på, hvilken handling der bør vælges (hvilken handling, der er rigtig eller forkert) afhængigt af ens etiske udgangspunkt.
Hvad er forskellen på moral og etik?
Begreberne moral og etik anvendes ofte synonymt, men der kan skelnes. En måde at opstille et skel på er at sige, at moral dækker over måden hvorpå mennesker faktisk handler og opfører sig overfor hinanden. Dvs. de både bevidste og ubevidste regler og normer, der er grundlæggende i et givent samfund – det der før blev omtalt som deskriptiv etik.
Etik dækker så over hvordan vi bør handle og opføre os overfor hinanden og bruges dermed til at underbygge eller udfordre et samfunds moral – det der før blev omtalt som normativ etik.
De etiske teorier kan således anvendes i samfundsmæssige diskussioner og overføres til praktiske dilemmaer, hvilket kaldes anvendt etik. Spørgsmål som: Hvor går grænsen for overvågning i det offentlige rum? Hvem skal have ret til kunstig befrugtning og abort? Hvordan bør man som samfund straffe kriminelle? Er aktiv dødshjælp rigtigt eller forkert? Det er alle eksempler på etiske problemstillinger, der kan undersøges og vurderes inden for etik, og hvor der altså kan opstilles argumentationsrækker, der ender med at konkludere, om handlingen er enten rigtig eller forkert.
Spørgsmålet om, hvordan vi som samfund (både globalt og lokalt) bør handle i forhold til de globale klimaforandringer, er dermed også en relevant etisk problemstilling, der indeholder en række underliggende dilemmaer. I det følgende præsenteres nogle af de problemstillinger, som opstår, når vi skal forsøge at besvare dette spørgsmål. Det er ikke målet her at finde frem til en endegyldig konklusion, men derimod opfordres du selv til at overveje, hvilke rationaler, du synes, er mest plausible og bør ligge til grund for den bedst mulige handling i forhold til klimaforandringsproblematikken.
De problemstillinger, som bliver behandlet i det følgende er eksempelvis om det overordnet etisk set kan forsvares ikke at bekæmpe de globale klimaforandringer? Hvilken metode, der bør ligge til grund for at handle (forholdet mellem viden og handling)? Hvilke etiske dilemmaer, der optræder i forbindelse med nye teknologiske klimavenlige løsninger? Osv.
En dybdegående diskussion af disse problematikker vil dermed give det bedst mulige udgangspunkt for at handle etisk rigtigt, da bevidsthed om problemstillingernes detaljer og forskellige argumenter sikrer, at man ikke drager forhastede konklusioner.
Kilder:
Singer, Peter (1986): Practical Ethics, Cambridge University Press, Cambridge
Engelsk og Amerikansk Filosofi. Videnskab og sprog. Politikens håndbøger. Især kapitel om ”Normativ etik efter 1960”
Forfatter:
Cand. mag. Kira Rønn, RUC
