
Klimadebatten tvinger os til at tage stilling og træffe valg eller aktivt at undlade at træffe valg. Hele debatten, som er taget til med styrke år efter år, er gået ud på at påpege, at vi ikke bare kan lade stå til, eller hvis vi lader stå til, så har det nogle konsekvenser, som vi så må være parate til at tage.
Her vil etik blive behandlet som et selvstændigt emne. Fordi etiske overvejelser er vigtige i forhold til vores beslutninger. Etik begrænser, hvad vi er villige til at acceptere både i forhold til os selv og andre.
Det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, om man ønsker at undlade at handle, fordi der er sået tvivl om klimaforandringerne er menneskeskabte, eller hvor vidt nogle af de indsatsområder, der peges på, batter for lidt i forhold til den ulempe, vi derved påfører os selv. Det er mange af debattørerne meget uenige om.
Desuden er det vigtigt at belyse de beregninger, som ligger til grund for CO2 kvoterne og de aftalereduktioner der er aftalt. Visse lande har haft 50 års velstand, hvor de har været storforbrugere af energi, mens andre lande først kunne sætte sig ved velstandsbordet i starten af 90'erne. Visse lande har allerede gjort meget for at nedsætte deres CO2-udledninger, og kan måske have svært ved at nedsætte udledningen yderligere. Mens andre lande ikke har bekymret sig et døjt for hvor meget CO2 de udledte i atmosfæren, alligevel skal begge landre spænde CO2-livremmen ind.
Desuden kommer forskellige etiske syn til orde i debatten. Skal vi skære ned på udledningen af CO2 for at beskytte os selv, og den verden vores børnebørn vil arve i fremtiden? Skal vi tage lige store hensyn til alle mennsesker, dvs. skal vi skære ned for, at det ikke går ud over de fattige i u-landene, som bor ved oversvømmelsestruede kyststrækninger? Og skal vi skippe turen over Atlanten fordi det bringer isbjørnene i fare?
Hvad er forskellen på moral og etik?
Begreberne moral og etik anvendes ofte synonymt, men der kan skelnes. En måde at opstille et skel på er at sige, at moral dækker over måden hvorpå mennesker faktisk handler og opfører sig overfor hinanden. Dvs. de både bevidste og ubevidste regler og normer, der er grundlæggende i et givent samfund – det der før blev omtalt som deskriptiv etik.
Etik dækker så over hvordan vi bør handle og opføre os overfor hinanden og bruges dermed til at underbygge eller udfordre et samfunds moral – det der før blev omtalt som normativ etik.

Klimapolitik
- hvem mener hvad?
Menneskeskabte Klimaforandringer
Trafik - et kig ind i fremtiden
»Klima i Gymnasiet - om Etik