Alle forbrugerne er med til at betale for forskning og udvikling indenfor energisektoren via tariffer på el- og naturgasregningen. Der er en offentlig serviceforpligtigelse - PSO (Public Service Obligation) - som er politisk besluttet i Folketinget, og som vi alle har gavn af. I alt er der brugt mere end én milliard kroner på forbrugerfinansieret forskning i miljøvenlig elproduktion gennem de seneste ti år.
Det er Energinet.dk der administrer PSO pengene. Støtten til produktionen gives enten som pristillæg, der er betalt af forbrugerne, eller som et statsligt tilskud. Derudover bliver særlige former for vedvarende energi prioriteret. Det vil sige at Energinet.dk skal aftage denne strøm, såsom vindkraft, uanset om der er behov for den eller ej.
Det særlige pristillæg til den miljøvenlige elproduktion ydes til produktion baseret på vind, biobrændsler, biogas, affald samt på naturgas på mindre værker. Pristillægget kan udbetales på flere måder, da der findes forskellige støtteordninger, men de mest gængse støtteordninger i EU er feed-in tariffer, premiums og handel med oprindelsescertifikater.
Støtteordninger er med til at sikre at elproducenterne vælger de nye miljøvenlige løsninger, i stedet for fortsat at bygge konventionel kapacitet såsom kulkraftværker.
For at vi i fremtiden også kan være sikre på at få elektricitet når som helst vi har brug for det, skal elproduktionen komme fra flere forskellige kilder. Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at lagre el fra for eksempel vindmøller, skal vi også kunne få el andre steder fra, eksempelvis fra biomasse, så der også er el når det ikke blæser. Støtteordningerne skal derfor designes, så de ikke kun støtter vind, men fremmer forskellige teknologier til miljøvenlig elproduktion.
Prisen på kulkraft udgøres af hhv. anlægsomkostninger, drift, brændsel samt CO2-kvoter, mens prisen på fx en vindmølle udgøres af høje anlægs- og driftsomkostninger, og ikke CO2-kvoter. CO2 kvoterne fungerer som en slags indirekte støtte til miljøvenlig energi. Derfor har vi ikke samme behov for støtte til vedvarende energi, som før vi indførte CO2-kvoter.
Kvotemarkedet er dog kun i sin opstartsfase. Fra 2012 skal kvoterne bortauktioneres, så kraftværkerne betaler for dem. I øjeblikket gives CO2-kvoterne gratis til kraftværkerne.
Kvotemarkedet sørger for, at de involverede sektorer 'tvinges' til at holde sit CO2-udslip indenfor den politisk fastsatte grænse. Det er positivt, eftersom man ønsker at nedsætte Europas CO2-forurening. Omvendt er sandsynligheden for, at der bliver sparet endnu mere CO2, end det politikerne har fastsat, lille. Det skyldes, at jo mere CO2, der bliver reduceret, jo billigere bliver kvoterne. Dermed bliver det billigere for producenter at købe kvoter - i stedet for at investere i CO2-besparende tiltag.
Det er dog ikke alle sektorer, der er omfattet af kvotemarkedet. Eksempelvis transportsektoren, selvom benzin- og dieselbiler også udleder CO2.
Hvis du vil gøre noget ekstra for at mindske CO2 udledningen, kan du købe en CO2-kvote og "brænde den". Så sparer du klimaet for et ton CO2-kvote.
Feed-in tariffer har været meget benyttet i Danmark og har sikret den store udbygning af bl.a. vindmøller. Ved feed-in tariffer opnår producenten af vedvarende energi en fast afregningspris uanset den aktuelle markedspris. Dvs. hvis feed-in tariffen er 60 øre/kWh, får producenten 60 øre/kWh, uanset om markedsprisen er højere eller lavere.
Premium kendetegner den støtteform, hvor VE-producenten afregnes til markedspris samt et ekstra beløb pr. kWh. Premium støtteordninger er den støtteform, som benyttes i Danmark pt. jf. det nye energiforlig fra starten af 2008. Høje premiums sikrer at udbygningen af miljøvenlig elproduktion er høj uden at afhænge af, om der er brug for kapaciteten eller ej. Det gode ved premiums er, at producentens afregning afhænger af markedsprisen, dvs. ny produktion opsættes i det område, hvor elprisen er højest - forudsat der er flere prisområder, der er omfattet af samme støtteordning.
Handel med VE-certifikater betyder, at producenter af miljøvenlig elproduktion sælger deres strøm på almindelige markedsvilkår.
Den systemansvarlige udsteder VE-beviser, oprindelsesgarantier eller lignende til VE-producenten, der modsvarer hans produktion. Producenten sælger oprindelsesgarantierne til elhandlerne, som køber dem på forbrugerens vegne. Elhandleren pålægges at indkøbe VE-beviser svarende til en fastsat andel af sit elsalg, hvilket sikrer en fast efterspørgsel på VE-beviser. VE-producentens indtægter er derfor summen af markedsprisen på el plus den fortjeneste VE-beviserne indbringer.
Certifikaterne har samme pris i alle de områder, hvor støtteordningen benyttes. Det er derfor elprisen, der bestemmer, hvor producenten opstiller sin kapacitet. Hvis støtten i form af certifikater koster det samme i flere prisområder, vil producenten naturligvis opstille vindmøllen (eller anden VE) i det område, hvor prisen er højest. Da en høj pris signalerer, at der er behov for kapacitet, vil markedet således regulere sig selv.
Bl.a. Storbritannien og Sverige benytter sig af handel med VE-certifikater som støtteordning til udbygningen af miljøvenlig elproduktion
Kilde: Energinet.dk
Forfatter: Louise Overvad Jensen, Energinet.dk
