Priselastisk elforbrug er en uundgåelig del af et liberaliseret elmarked. Prisfleksibilitet elforbrug betyder, at elforbrugerne reagerer på elprisen. Dvs. når elprisen er høj, slukker nogle forbrugere for deres forbrug. I Norge og til dels Sverige, hvor der findes flere energitunge virksomheder, er prisfleksibilitet et velkendt fænomen, mens det i Danmark, hvor der kun i yderst begrænset omfang findes energitunge virksomheder, ikke er så udbredt.
Prisfleksibilitet svarer til, at du som forbruger tager stilling til, hvor meget du vil betale for en bestemt vare. Fx køber mange tøj på tilbud, og nogle gange vælger man ikke at købe en bluse, selvom den er pæn, fordi man synes, den er for dyr. Der kan dog også være tilfælde, hvor man alligevel vælger at købe den dyre bluse. Det kan være, man skal til bryllup og ikke har fået købt tøjet før i sidste øjeblik. Så er man nødt til at smutte hen til den nærmeste tøjbutik og betale, hvad den så måtte koste.
Elverdenen sammenlignes ofte med telebranchen, som også kun har været liberaliseret i få år. Der var hård konkurrence fra starten, hvor bl.a. Sonofon konkurrerede med TDC om at få markedsandele i mobilbranchen. Der er stadig god konkurrence; man lokkes med diverse tilbud om mobiler, gratis samtaler med familien, gratis telefoni om aftenen etc. Du kan skræddersy dit abonne-ment; og mange gør det.
Strøm, derimod, ses ikke som en vare, men mere som et kollektivt gode - på trods af, at man skal betale for det. Men strøm er en handelsvare, som de fleste andre varer, selvom den adskiller sig på mange områder, fx ved at den ikke kan lagres.
Når elprisen er høj, skyldes det ofte, at der enten er lav vindkraftproduktion eller et højt forbrug. Begge dele betyder typisk, at alle konventionelle anlæg kører på fuld drift. Derfor betyder en høj pris ofte, at den forurening, der dannes er højere end normalt. Omvendt betyder en lav pris ofte at forbruget er lavt, eller at der er meget vindkraftproduktion.
Som forbruger kan man naturligvis ikke undersøge hvad elprisen er, inden man tænder for sit komfur el.lign., men man kan forsøge at planlægge sit forbrug til fx vask og opvask, når det blæser eller udenfor det primære forbrug. Som figuren viser, er forbruget højt mellem 6-9 og mellem 16-21. Du gør derfor miljøet en tjeneste, hvis du minimerer dit elforbrug i disse perioder.
Hvis du har en intelligent timemåler, kan du faktisk også spare penge ved at ændre lidt på dit forbrug. Det kræver dog at du køber spotmarkedsafregnet el, hvor du bliver afregnet pr. time. I Danmark bliver man pr. default skabelonafregnet; dvs. din elmåler aflæses én gang årligt og så estimerer din elleverendør, hvordan dit forbrug har været baseret på en gennemsnitsskabelon. Hvis du ikke selv aktivt kræver at blive spotafregnet, bliver du skabelonafregnet, og så sparer du ikke penge på at omlægge dit forbrug - men du hjælper stadig miljøet.
Fordelene ved at gøre forbruget fleksibelt er mange. De væsentligste grunde er forsyningssikkerhed og miljøet: Ved at gøre forbruget fleksibelt, udnyttes vindkraften i højere grad, ligesom vi potentielt kan spare et kraftværk. For ikke at risikere blackout, skal vi altid være sikre på, at der er produktionskapacitet nok. Dvs. at der enten er et kraftværk, vindmølle eller lignende der er ledig til at producere mere, hvis forbruget stiger. Ved at 'skære toppen' af forbruget i de kritiske perioder behøver vi ikke at bygge et kraftværk, der kun skal bruges i nogle få, kritiske timer hvert år, hvilket tegningen forsøger at illustrere.
Fordele ved fleksibelt elforbrug: Bedre udnyttet produktionskapacitet
Investeringer i overkapacitet eller kapacitet, der kun forventes benyttet i få timer årligt, er ikke økonomisk rentable, hvorfor investorer ikke kan forventes at påtage sig sådanne investeringer. Priselastisk elforbrug er derfor et væsentligt element i et liberaliseret elmarked, da behovet for den ekstra kapacitet reduceres med priselastisk elforbrug.
Kilde: Energinet.dk
Forfatter: Louise Overvad Jensen, Energinet.dk
