I 1950'erne og 1960'erne steg danskernes elforbrug. Samtidig blev der bygget større centrale kraftværker. Det medførte tilsammen et behov for et transmissionsnet drevet ved 132/152 kilovolt (kV). Fra 1970'erne og op til begyndelsen af 1990'erne blev el-samarbejdet med udlandet udviklet, og de centrale kraftværker blev videre udbygget. Det medførte et behov for et transmissionsnet og samarbejdsforbindelser drevet ved 400 kV, for at produktionsreserverne kunne udnyttes mellem værkerne.
Udbygningen af de centrale kraftværker, samarbejdsforbindelserne til udlandet, samt elforbrugsudviklingen er baggrunden for den transmissionsspænding og netstruktur, vi har i dag.
400 kV- og 132/150 kV-nettet drives formasket og i parallel. Formasket betyder at der til transformeringspunkterne er mindst en tosidet forsyning. Når den ene ledning mangler eller er i stykker, kan der således forsynes fra den anden.
Der kan indgå forskellige spændingsniveauer i en og samme manske - det kaldes paralleldrift. Når en 400 kV-ledning mangler, overtages forsyningen af de andre ledninger i masken, som kan være 132/150 kV-ledninger i de tilfælde, hvor 400 kV-masken ikke er komplet.
Som udgangspunkt drives nettet n-1 sikkert. Det betyder, at forsyningen skal kunne opretholdes i alle driftssituationer med planlagte mangler, hvis der oveni tilfældigt skulle opstå en fejl på en ledning eller anden anlægsdel.
Figur 2 viser transmissionsnettet sammen med det relative elforbrug i de områder, hvor strømmen transformeres til distributionsnettet. Elforbrugscirklernes diameter repræsenterer det maksimale effektforbrug i distributionsområdet.
Elforbruget er koncentreret omkring de store byer. På Sjælland drejer det sig om Storkøbenhavn, i Jylland og på Fyn er det koncentreret omkring Esbjerg, Herning/Holstebro, Aalborg, langs den jyske østkyst, samt omkring Odense på Fyn.
Da de centrale kraftværker blev bygget blev der taget hensyn til, om der var mulighed for at kombinere el- og varmeproduktion, fordi dette var – og er - der god økonomi i.
Figur 3 viser analogt til figur 2 transmissionsnettet sammen med den relative elproduktion fra de decentrale kraftvarmeanlæg i de områder, hvor der transformeres til distribution.
Udbygningen af den decentrale produktion aflastede transmissionssystemet, fordi produktionen blev placeret, hvor der ikke var central produktion eller var mangel på central produktion.
Tilsvarende, kan man stort set også sige, at de første vindkraftanlæg i 1990'erne aflastede transmissionsnettet. Figur 4 viser transmissionsnettet sammen med elproduk-tionen fra vindmøllerne.
Det er først de seneste ti år, at vindkraftudbygningen er blevet så omfattende, at vindkraftproduktionen ofte skal transporteres fra vindmølleområderne, som primært er langs den jyske vestkyst og på Lolland til belastningscentrene, som primært er langs den jyske østkyst og hovedstadsområdet. Regeringens målsætning om en stadig øget andel vedvarende energi frem mod 2025 har foreløbig udmøntet sig i en rapport hvori der er udpeget i alt 23 mulige placeringer af nye havmølleparker.
Specielt bygningen af de store havvindmølleparker ved Horns Rev og ved Nysted og de planlagte udbygninger ved Horns Rev II og ved Nysted II (Rødsand) forstærker behovet for transport og til tider eksport af vindkraftproduktion.
Dette hænger også sammen med, at årstider med stort elforbrug samtidig har varmekoblet elproduktion fra de centrale og decentrale værker, og at årstider med lille elforbrug kan have maksimal vindkraftproduktion.
For bedre at kunne udnytte elproduktionskapaciteten i Danmark er det besluttet at bygge en transmissionsledning mellem Sjælland og Fyn. Jylland-Fyn og Sjælland har ikke tidligere været forbundet elektrisk. Den elektriske Storebæltsforbindelse ventes idriftsat ultimo 2010.
Indpasningen af hele og dele af denne mulige vindkraft i transmissionssystemet er en kæmpe udfordring, og der må forventes store investeringer i udbygning af 400 kV transmissionsnettet og forstærkning af 132/150 kV transmissionsnettet samt eventuel ombygning af strukturen af el-nettet.
Hvis teknologien skal baseres på jordkabler i stedet for luftledninger, bliver udfordringen ikke mindre, idet der herved både skal håndteres en ændret primær produktionsform med nye systemegenskaber og en ændret transmissionsteknologi med nye systemegenskaber. Herunder har det også betydning, hvilket produktionsapparat der skal stå i reserve for vindkraften.
Parallelt med ovennævnte udvikling må det forventes, at der skal tages hensyn til, at konkurrencemarkedet for elhandel udvikles så effektivt som muligt.
Kilde: Energinet.dk
Forfatter: Pernille Skovmose, Energinet.dk
