I marts 2007 vedtog EU's stats- og regeringsledere ved topmødet i Berlin en ambitiøs ny energi- og klimapolitik, bl.a. bindende målsætninger for reduktion af CO2-udledning og brug af vedvarende energi. Topmødet vedtog EU's bindende mål om, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 procent af fællesskabets energiforbrug, og at medlemslandene samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20-30 procent i forhold til 1990. Derudover blev der sat et vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 procent.
Tilbage står nu opgaven med at sikre en hensigtsmæssig og politisk acceptabel byrdefordeling mellem landene, og samtidig få fastlagt metoder og mekanismer, der sikrer, at målene kan nås.
Forpligtelserne skal fordeles mellem landene ”retfærdigt og hensigtsmæssigt på baggrund af de nationale udgangspunkter og potentialer, herunder den nuværende anvendelsesgrad af vedvarende energi og energimiks”. Det betyder, at der er et stort spillerum for hvilke fordelingsmekanismer, der kan komme i spil.
Siden topmødet har EU-kommissionen udarbejdet et udkast til en række direktiver, der fordeler målene og giver forslag til, hvordan disse kan indfries. I januar 2008 spillede Kommissionen ud med sine forslag til fordeling af VE-målet (målet for vedvarende energi), fordeling af EU’s CO2-reduktion, revision af CO2-kvotehandelssystemet, certificeringsordning for bæredygtige biobrændstoffer, effektivitetsnormer for belysning, og international aftale om energieffektivisering.
Kilde: Energinetdk
Forfatter: Louise Overvad Jensen, Energinet.dk
