Saltkraft er en forholdsvis ukendt vedvarende energikilde.
Saltkraft blev opdaget i 1973 af Sidney Loeb og er baseret på osmose, der sker når saltvand og ferskvand mødes. Saltvand og ferskvand holdes adskilt af en salttæt membran, de saltholdige opløsninger tiltrækker ferskvand, som bliver suget igennem membranen. Derved opbygges der et vandtryk på saltsiden, der kan bruges til at drive en turbine og dermed lave strøm.
Energinet har givet 500.000 kr. til en undersøgelse af potentialet for saltkraft, men det norske energiselskab Statkraft er en af de ledende kræfter bag saltkraft og har siden 1997 arbejdet med at udnytte saltkraft. Statkraft opførte i 2003 verdens første saltkraftlaboratorium, og de forudser, at saltkraft kan være kommercielt om ca. 10 år, det vil sige omkring år 2018.
Fordelene ved saltkraft er, at floders ferskvand møder havets saltvand over hele kloden, ofte i nærheden af byer eller industrialiserede områder og derfor er det nærliggende at anvende saltkraft i byområder. Saltkraft anlæg kan anlægges helt eller delvist under havets overflade og derfor vil de udgøre en diskret rolle i det lokale miljø.
Et saltkraftanlæg kan anlægges uden at belaste eller skade vandmiljø og dyreliv og desuden kan de opføres som tilbygninger til eksisterende vandkraftværker. Der er intet affaldsprodukt og råvarerne slipper aldrig op. Så længe solen skinner vil der fordampe havvand, som via åer og floder føres tilbage i havet og dermed kunne skabe saltkraft.
Læs mere om saltkraft på Statkraftshjemmeside.
Forfatter og kilde:
Nicolaj Stenkjær, Nordisk folkecenter for vedvarende energi.
Artikel fra 1980 om space elevators
