Hvad kan man gøre mht isolering, ventilation, varmeindvinding ?
Der er i dag en global bevidsthed om og krav til bæredygtighed. Bygninger står i Europa for 40% af det samlede energiforbrug, og der er derfor krav om at nedbringe udledningen af CO2. I Danmark skal energiforbruget reduceres i 2010, 2015 og 2020. Europa Kommissionen arbejder på at kræve passivhusstandard i 2015, og i England ønsker man CO2 neutrale boliger fra 2016 og kontorer fra 2019.
For at opnå disse mål kræves øgede kompetencer, tværfaglighed og et stærkt samarbejde. Med fordel som selvstændig energirådgivning på tværs af de øvrige fagdiscipliner fra starten af projektet.
Vi tilbringer over 80% af vore tid indendørs og skal derfor samtidig øge fokus på indeklimaet.
Bæredygtigt byggeri er et bredt begreb, som efterhånden har fået høj prioritet indenfor den danske byggesektor. Mange teknologier og metoder tilhører denne diskussion. Her findes en liste af flere af disse vigtige emner.
o Passivhusteknologi
o Renovering
o Indeklima & Dagslys
o Facade teknologi og solafskærmning
o Naturlig ventilation og vinduesåbning
o Lavenergi køling
o Bygningsintegreret vindenergi
o Regnvandsopsamling
o Materiale (fx Termoaktive elementer)
o Solceller
o Solvarme
o Varmepumper
o Varmedeling teknologi
o Brintteknologi
I det følgende går vi mere i dybden med nogle af emnerne.
Bygningsreglementets energiramme for nye bygninger omfatter det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning, og omfatter altså bygningens driftsenergi, og ikke inventaret såsom køleskab, pc’ere eller serverrum. Energiforbrug til eksempelvis elevatorer eller uopvarmede rum udenfor energirammen, eksempelvis parkeringskældre eller belysning på pladser medregnes heller ikke.
Det officielle beregningsprogram til energirammen er Be06 fra SBi, alternativt kan Builddesk benyttes.
Beregningen foretages som en grov simulering af hele bygningen under et, med månedsværdier over året. Erfaringsmæssigt undervurderer programmet energiforbruget til køling med 0 – 15 kWh/m² per år.
Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, kondenserende kedler, fjernvarme, anvendelse af varmegenvinding samt køling med ventilation om natten.
Energiberegning handler om at kunne prioritere ambitioner, energi, arkitektur, installationer, indeklima og økonomi. Jo tidligere i processen prioriteringerne kan foretages, jo bedre er mulighederne for at opnå det ønskede resultat og indpasse teknologier og tilpasninger af systemet efter behov.
Målet er lavenergibyggeri, der kan betales af bygherre, og hvor merudgifter i anlægspris kan dokumenteres og modsvares i lavere driftsøkonomi, eller hvor anderledes prioriteringer kan muliggøre det.
I Tyskland kan man i dag bygge etageboliger og skoler i passivhus standard til 5% øgede anlægsudgifter. I Frankfurt skal alle offentlige bygninger, både nybyggeri og renovering, fortrinsvis være af passivhus standard. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er minimumkravet, at de er 30 pct. bedre end bygningsreglementet i Tyskland. Flere og flere private investorer følger trop, da der har været mange succesrige projekter, så det økonomisk ikke kan betale sig at lade være.
Tidlig sparring, den rigtige proces og et godt samarbejde er essentielle for at opnå det rette indeklima, dagslysforhold og et lavt energiforbrug.
Mange af de beslutninger, der tages tidligt i designprocessen, har afgørende konsekvenser for energiforbruget, samtidig med at der i den tidlige fase er flest mulige løsningsalternativer for energioptimering til den laveste totaløkonomi.
De energimæssige, indeklimamæssige og dagslysmæssige ambitioner og krav skal derfor afgøres allerede i idefasen. Dette stiller store krav til paratheden og kompetencerne hos de deltagende aktører.
Handlingsplanen for energidesign af bygninger omfatter ikke kun værktøjer, analyser, faglige koncepter og lignende, men også selve processen med at designe bygninger, så der bliver taget behørigt hensyn til energiforsyning og anvendelse allerede i de meget tidlige faser.
Kilder
Grontmij Carl Bro
Elsparefondens indretningsvejledning 2008 01.08.2007
SBI-318. brugerundersøgelse inden for dagslys og velvære
Coatning af vinduer – Nej tak. Impact of coated windows on visual perception
Forfatter
Rikke Hansen, Grontmij Carl Bro
