Når vi producerer og forbruger energi går der meget energi til spilde, for eksempel til varmetab når din computer eller dit fjernsyn bliver varm. Hvis vi mindsker energispildet øges energieffektiviteten.

Energieffektiviseringer er en smart måde at spare energi på, fordi en forbedring af energieffektiviteten betyder, at vi får de samme ydelser for mindre energi. Vi sparer altså på strømmen uden at vi behøver at slukke for fjernsynet eller spille mindre computer.

Når talen i klimadebatten falder på, hvordan vi får mest CO₂-reduktion for pengene, så peger mange på energieffektivitet.

Hvis vi bliver bedre til at udnytte energien i virksomheder og private hjem, betyder det, at vi får mere energi ud af vores råmaterialer, og på den måde belaster vi miljøet mindre uden af vi nødvendigvis skærer ned for vores velfærd.

Ét eksempel på energieffektivisering kan være at vi indretter og isolerer vores huse, så vi ikke fyrer for gråspurvene. Det kan også være at vi vælger transportmidler, som kører længere på literen, og at vi kører flere i hver bil så CO₂-udledningen per person nedsættes.

Den mad vi spiser kan også energieffektiviseres. Mad er også energi. Hvis vi spiser kød belaster vi for eksempel miljøet med meget CO_2, fordi det koster mange kilo fodder til dyrene at producere blot et enkelt kilo kød. Derfor tæller kødet mere i CO₂-regnskabet, end hvis vi selv havde spist grøntsagerne eller kornene i stedet for at fede køerne op med det. Man siger, at kødet sætter et større CO₂-fodspor i forhold til andre fødevarer.