Bemærk: Climateminds.dk lukker ved udgangen af december 2016, da finansieringen udløber. Udvalgte artikler vil du herefter kunne se på www.experimentarium/klima
Ressourcerum
Forsøg og Cases
Share |

Smarte byer skal redde klimaet

Verdens byer vokser og vokser. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byerne – i 2050 vil det sandsynligvis stige til hele 75 procent – og tilsammen står byerne for omkring 75 procent af verdens udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Samtidig er byerne nogle af de steder, folk vil blive hårdest ramt af den globale opvarmning – omkring 75 procent af verdens byer ligger i kystområder og risikerer dermed at blive ramt af oversvømmelser, når vandstanden stiger.

Byerne har altså både et stort potentiale for og en stor interesse i at gøre deres bedste for at mindske vores energiforbrug. Derfor har en samling af verdens største byer startet netværket C40. Ideen er, at C40-byerne sammen skal forsøge at finde ud af, hvordan man kan skabe bedre og renere byer, som udleder mindre CO2 – såkaldte smart cities.

I 2011 blev København en del af C40-netværket, som i dag tæller 58 af verdens største byer.

Det er godt at bo tæt

I byerne bor man tæt, og det giver nogle store fordele, når det gælder energiforbrug og CO2-udledning. Når man bor tæt, kan man lettere gå og cykle rundt. Der er også nemmere at lave effektiv offentlig transport, og etagebyggeri gør det lettere at opvarme flere boliger med mindre varme.

Når byerne alligevel står for så stor en andel af vores CO2-udledning, så er det blandt andet fordi, folk i byerne har en højere gennemsnitlig indkomst end folk på landet, og dermed et større forbrug.

Hvis man ser på verdens byer, er der ofte en række problemer, der går igen:

København som smart city

Et af de steder, man har forsøgt at skabe en mere smart by, er København. Her har kommunen en ambition om, at reducere udledning af CO2 med 20 procent fra 2005-2015. Man har også besluttet, at byen skal være CO2-neutral inden 2025.

Derfor har kommunen blandt andet arbejdet på at bygge nye, bedre cykelstier, og på andre måder gjort det bedre at være cyklist. Man har også forsøgt at forbedre netværket af offentlig transport.

Samtidig har man brugt ny teknologi til at forbedre spild i kloaksystemet, og man har arbejdet på at udnytte affaldet bedre på forbrændings anlæggene.

Det betyder, at man i dag får mere varme ud af affaldsforbrændingen, og at kun omkring 2 procent af affaldet skal sendes på lossepladsen.

Byer som grønne laboratorier

I København – og i resten af C40 byerne – håber man på, at byen kan fungere som et godt eksempel for resten af verden. Ideen er, at byer som København skal fungere som en slags test-laboratorier for nye ideer og ny teknologi, som så kan bruges i andre byer og lande.

Det er nødvendigt – ikke mindst fordi verdens regeringer har svært ved at blive enige om mål for CO2-reduktion.

I 2011 foretog The Carbon Disclosure Project en undersøgelse blandt de 58 C40-byer, og her fortalte 62 procent af byerne, at de havde iværksat en handlingsplan i forbindelse med klimaforandringerne.

57 procent havde fastsat mål for reduktionen i drivhusgasser, og omkring 69 procent angav, at de tog overvejelser om drivhusgasser med i deres planlægning.

Meget tyder altså på, at byerne tager opgaven alvorligt.

» Læs og hør mere om Smart Cities på DI's hjemmeside

Kilder:

» C40 Fact Sheet: Why Cities?

» Københavns Kommune: Solutions for Sustainable Cities

» The Carbon Disclosure Project: Global Report on C40 Cities

Forfatter: Cecilie Cronwald, Journalist, Experimentarium Nyheder